blodlegemer
Blodlegemer, fællesbetegnelse for de celler, der cirkulerer i blodet, dvs. røde blodlegemer (erythrocytter), hvide blodlegemer (leukocytter, der inddeles i flere undertyper) samt blodplader (thrombocytter). Se blod.
Blodlegemer, fællesbetegnelse for de celler, der cirkulerer i blodet, dvs. røde blodlegemer (erythrocytter), hvide blodlegemer (leukocytter, der inddeles i flere undertyper) samt blodplader (thrombocytter). Se blod.
blodlegemer Røde blodlegemer, erythrocytter, dannes i den røde knoglemarv, hvorfra de gennem særlige kapillærer, sinusoider, kommer over i blodbanen. Forløberne for røde blodlegemer er kerneholdige celler, men under modningens sidste faser forsvinder kernen. Da røde blodlegemer ikke har kerne og
blodlegemer eller for kort levetid af de røde blodlegemer. Blødningsanæmi Blødningsanæmi opstår pga. blødning, der oftest stammer fra mave-tarm-kanal eller livmoder; den er enten så kraftig, at knoglemarvens produktion af røde blodlegemer ikke slår til, eller så langvarig
blodlegemer, kan være blodmangel (anæmi), for mange røde blodlegemer (polycytæmi) eller arvelige sygdomme (hæmoglobinsygdomme). Mangel på hvide blodlegemer (leukocytter) øger risikoen for infektioner, mens ophobning af modne og umodne leukocytter ses ved leukæmi. Mangel på blodplader øger risikoen for blødning
blodlegemer og deres forstadier, og gul marv, som domineres af gule fedtceller. Funktion Den røde knoglemarv er livsnødvendig for mennesker. Her findes de stamceller, hvorfra alle vores røde og hvide blodlegemer og blodplader dannes (via en række mellemstadier), samt nydannede
Hvide blodlegemer, se blod.
blodlegemers tørstofindhold, og koncentrationen i de røde blodlegemers væskefase (cytosol) er ca. 340 g/l. Syntesen af både hæm og globinkæderne i hæmoglobin sker i forstadier til de røde blodlegemer (erythroblaster, reticulocytter). Nedbrydning af hæmoglobin finder sted i særlige celler (makrofager
et døgn efter blodlegemets frigørelse fra knoglemarven. Normalt er der kun ca. 1 % retikulocytter blandt de røde blodlegemer, men ved øget nydannelse af blodlegemer stiger deres antal, fx efter blodtab eller ved sygdomme, hvor de røde blodlegemers levetid er nedsat.
Røde blodlegemer, se blod.
blodlegemer blev styret af en indirekte faktor eller direkte af ilttrykket i blodet. I 1953 injicerede Erslev plasma fra kaniner med blodmangel ind i normale kaniner. Antallet af røde blodlegemer øgedes drastisk i knoglemarven. Det var beviset for, at produktionen