blindtarm
Blindtarm, se mave-tarm-kanal.
Blindtarm, se mave-tarm-kanal.
blindtarmen (latin caecum 'blind'), som ligger i nedre højre del af bughulen. Fra blindtarmen afgår en som oftest ca. 8 cm lang og 0,5 cm tyk, blindt endende divertikel: det ormeformede vedhæng (latin appendix vermiformis), i daglig tale blindtarmen
blindtarmen (perforeret blindtarm), hvilket medfører bughindebetændelse, enten spredt eller lokaliseret til en byld. Behandlingen af sygdommen har de sidste hundrede år været operation med fjernelse af blindtarmen. Hvis der er dannet en byld, kan man behandle med antibiotika uden operation
blindtarmen fungerer som gæringskammer, men i modsætning til hesten udnytter de proteinerne fra bakteriernes vækst. Det sker ved, at afføringen fra blindtarmen spises (se ernæringsmåder), og under passage nr. to fordøjes bakteriernes tilvækst i mave og tyndtarm. Læs mere i
Appendix vermicularis, (lat. (af vermis orm)), "blindtarmen"; det ormeformede vedhæng ved blindtarmen.
blindtarm. Her kan en rig bakterieflora omsætte cellulosen til simple sukkerstoffer. Disse kan dog kun optages gennem maven, som ligger før blindtarmen. En del gnavere spiser derfor de ekskrementer, der kun har været en gang gennem fordøjelsessystemet. Skadedyr Gnavernes forkærlighed
blindtarm, hvori føden forgæres. Herved dannes fedtsyrer, proteiner og vitaminer, som ikke findes i planterne, men som er nødvendige for dyrene. For at kunne optage disse næringsstoffer må harerne tømme blindtarmen og æde denne afføring, som tages direkte fra endetarmsåbningen
blindtarm udgør et effektivt gæringskammer for føden. Koalaen kommer som regel kun ned på jorden, når den skal fra et træ til et andet, og den kan stort set klare sig med den væske, som findes i føden. Hanner opretholder
blindtarm, hvori bakterier kan nedbryde græssernes cellulose; som regel har græsædende arter en længere blindtarm end frø- og frugtædende arter. Pga. grønne plantedeles relativt lave energiindhold er studsmus nødt til hyppigt at fouragere, og de er aktive både nat og
Appendiks, (af lat. ad- og pendere, 'hænge'), appendix, vedhæng eller tillæg fx til et bogværk. Bruges også om blindtarmens ormeformede vedhæng, appendix vermiformis. Se mave-tarm-kanal.