blandsæd
Blandsæd, blanding af kornarter, se korn og artsblanding.
Blandsæd, blanding af kornarter, se korn og artsblanding.
Artsblanding, blanding af to eller flere plantearter. I landbruget er frøblanding af græsser og kløverarter almindelig; tidligere blev blandsæd især af byg og havre hyppigt anvendt.
blandsæd af havre og byg. Dyrkning af korn er naturligvis grundlæggende afhængig af de naturgivne faktorer klima og jordbund. Det danske klima er et kystklima med mange nedbørsdage og megen blæst, og de klimatiske forskelle fra sted til sted er
(Trap Danmark)
blandsæd, kålrabi og kartofler i kommunen. I 1960 havde dette ændret sig til, at hovedafgrøderne var hvede, byg, blandsæd, kålrabi og foderroer, rug, kartofler og i mindre grad havre. En mindre del af landbrugsarealerne blev brugt til græsning. Antallet af
(Trap Danmark)
blandsæd, boghvede, kartofler, foderroer og grøntfoder. Med Kolindsunds udtørring i årene 1872‑80 blev nye landbrugsområder skabt i kommunen. Arbejdet med Kolindsunds udtørring trak desuden mange arbejdere til Grenaa og bidrog til byens vækst.I den østlige del af kommunen
(Trap Danmark)
blandsæd og kålrabi mere udbredt som afgrøde. Størstedelen af gårdene i kommunen var i 1895 selvejergårde, mens et fåtal var fæstegårde. Også inden for husmandsbrug var selveje det mest almindelige; dog fandtes der også en del fæste- og lejehuse. Statshusmandsloven
(Trap Danmark)
blandsæd, kartofler, roer, høslæt og fælled samt et tilhørende dyrehold på i alt 22 grise, 11 stykker kvæg og knap 500 fjerkræ. 1970-2007 i Gentofte Kommune Primære erhverv i Gentofte Kommune Videre læsningLæs mere om natur og landskab i
(Danmarkshistorien)
blandsæd (normalt byg og havre), der efterhånden er blevet de vigtigste afgrøder. Dyrkning af foderroer har især lagt beslag på store arealer i første halvdel af 1900-tallet. I første halvdel af 1800-tallet var hornkvæg og får endnu de