bladtang
er navnet på to slægter af meterstore, marine brunalger. De består af et solidt, læderagtigt blad og en stilk, der er hæftet til underlaget ved hjælp af særlige hæftere. I Atlanterhavet danner arterne udstrakte tangskove ned til 30 m dybde
er navnet på to slægter af meterstore, marine brunalger. De består af et solidt, læderagtigt blad og en stilk, der er hæftet til underlaget ved hjælp af særlige hæftere. I Atlanterhavet danner arterne udstrakte tangskove ned til 30 m dybde
bladtang, buletang og Macrocystis, udnyttes kommercielt pga. indholdet af alginsyre og alginater i deres vægge. Disse kulhydrater bruges som fortykningsmidler, geleringsmidler, i fødevarer. I Østen indgår brunalger i kosten som grøntsag, og individer af bladtang og Undaria forhandles som henholdsvis
bladtang og wakame, spises eller sælges bl.a. som kelp-salt. Havalgerne er rige på vitaminer, specielt C-vitamin, som findes i samme mængde som i citroner hos fx purpurhinde, søsalat og vingetang. Der er også fundet andre vitaminer i alger
vedvarende skum. Alginater anvendes desuden i tekstil-, papir-, kosmetik- og medicinalindustrien. Den vigtigste alge til fremstilling af alginat er Macrocystis i USA. I Europa, hvor de største producenter er Storbritannien, Norge og Frankrig, bruges bule- og bladtang. Se endvidere tilsætningsstoffer.
bladtang og Macrocystis. Ved Californiens kyst høstes kelp flere gange om året fra store undersøiske skove af bl.a. M. pyrifera, der kan opnå en længde på 50-60 m (se alginater), mens Porphyra, en rødalge, dyrkes i akvakultur, bl.a. i
Kombu, (jap.), salgsnavn for arter af bladtang, ofte Laminaria japonica. De tørrede blade indgår i madlavningen i bl.a. Japan og Kina, hvor de er ernæringsmæssigt vigtige pga. deres høje indhold af mineraler og jod.
store alger er diploide sporofytter, der får enrummede sporangier i mørke pletter på begge sider af de gamle blade. I sporangierne dannes haploide sværmere (zoosporer), der vokser op til nye mikrothalli. Læs mere i Den Store Danske bladtang brunalger alger
bladtang og andre lidt grove alger. De findes fra lidt under lavvandslinjen til 25 meters dybde og driver ofte i land på kysten. Formeringen sker om vinteren, hvor der ses haploide hanlige og hunlige gametofytter og tetrasporofytter. Blodrød ribbeblad Om
til mel, som kan erstatte noget af det sædvanlige hvedemel ved brødbagning. Der kan også fremstilles chips af strimler af bladpladerne. Desuden indeholder væggene alginat, der bl.a. virker fortykkende på marmelade. Læs mere i Den Store Danske bladtang brunalger alger
bladtang) og sukkertang. Vingetang er almindelig på bølgeeksponerede klippekyster i Nordatlanten. Her vokser den i tætte bestande på lavt vand. Livshistorien omfatter et generationsskifte. Bladene er en diploid sporofyt, hvor enrummede sporangier udvikles i mørke områder på begge sider af