bladlus
Bladlus er små insekter, som lever af at suge plantesaft. Nogle af dem optræder som skadedyr. Bladlusene hører til de næbmundede insekter og inddeles i to overfamilier: Phylloxeroidea og Aphidoidea. De er 0,5-6 mm store og har fem
Bladlus er små insekter, som lever af at suge plantesaft. Nogle af dem optræder som skadedyr. Bladlusene hører til de næbmundede insekter og inddeles i to overfamilier: Phylloxeroidea og Aphidoidea. De er 0,5-6 mm store og har fem
bladlusenes sukkerholdige ekskrementer, honningdug. Bladlus kan både være føde og leverandør af honningdug. Nogle myrearter holder husdyr. Gul engmyre (Lasius flavus) holder bladlus. I tuen sidder bladlus på rødderne af græsser. Myrerne plejer bladlusene, opsamler deres honningdug og sørger for
bladlus; en voksen mariehøne æder 20-40 bladlus pr. dag, larverne 200-600 i løbet af deres udvikling. Specifikke prædatorer lever udelukkende af én type byttedyr; det gælder ud over mariehøns fx svirrefluelarver (bladlus). Polyfage prædatorer lever af flere arter
bladlus, som spreder smitten, har en vis effekt, fordi bladlusene først nogen tid efter optagelse af virus kan overføre smitten (persistent virus). Kartoffelvirus Y medfører varierende symptomer, bl.a. hævelse af bladkødet mellem ribberne, nekrotiske streger på ribberne af bladundersiden og
bladlus, mider o.a. smådyr. En galmyggeart med rovlevende larver benyttes til biologisk bekæmpelse af bladlus i drivhuse. Bladlusgalmyggene lægger æg i nærheden af bladlusekolonier, hvorpå larverne angriber og udsuger bladlusene. Mange galmyggearters larver er knyttet til dødt plantemateriale i jorden
bladlus, nogle af skjoldlus eller mider. Mariehøns spiller en væsentlig økologisk rolle som rovdyr på bladlus, og flere arter har med succes været brugt i biologisk bekæmpelse af skadelige bladlus. Blandt larverne findes en vis grad af kannibalisme, hvilket formentlig
bladlus, der lever i kolonier på æbletræer, især skud og grene, hvor de suger plantesaft. Blodlusen er dækket af voksuld og udskiller ved tryk en rød væske. Angreb af blodlus ligner vattotter og vil medføre, at træets grene misdannes. Læs
bladlus, der angribes af fx en mariehøne, hvor signalstoffet får de øvrige bladlus i kolonien til at flygte. Feromoner kan have funktion i forplantningen; disse kønsferomoner er også blevet kaldt "sexlokkestoffer". Et af de første stoffer, der blev karakteriseret, er
byttet med knæleragtige forben. Larver af guldøjer, bladlusløver, opdrættes og forhandles kommercielt til anvendelse i biologisk bekæmpelse af bladlus i væksthuse; hver guldøjelarve kan fortære mange hundrede bladlus i løbet af sin levetid. Læs mere i Den Store Danske insekter
bladlus. Til gengæld malker myrerne bladlusene for næringsrige væsker. Også mange bakterier indgår i symbiotiske forhold. Arterne i ærteblomstfamilien, elletræer og pors er blandt de planter, der gennem symbiose med mikroorganismer kan omdanne det for planter ubrugelige atmosfæriske kvælstof til