bladlopper
Bladlopper er oftest 2-5 mm lange og grønne eller gullige med lange antenner, en snabel og fire klare vinger; bagbenene er springben. De suger plantesaft, i reglen på unge skud og blade af én planteart, nogle på grene eller
Bladlopper er oftest 2-5 mm lange og grønne eller gullige med lange antenner, en snabel og fire klare vinger; bagbenene er springben. De suger plantesaft, i reglen på unge skud og blade af én planteart, nogle på grene eller
bladlopper, skjoldlus, bladhvepse, galhvepse, galmyg og sommerfugle fremkalde galler. På verdensbasis er der antagelig ca. 15.000 galledannende arter, i Danmark formodentlig over 1000. Oftest fremkalder en galledannende art galler af karakteristisk udseende, der i de fleste tilfælde let kan skelnes
bladlopper. Deres navn kommer af, at de er dækket af et hvidt vokspudderlag. De kaldes også "hvide fluer". De er ganske små, 1-2 mm, med hvide vinger, som kun har få ribber, og de ernærer sig af plantesaft, som
bladlopper, bladlus, mellus, skjoldlus og cikader. Nyere undersøgelser (af bl.a. DNA-sekvenser) tyder på, at nogle familier af cikader er nærmere beslægtet med Heteroptera end med de øvrige Homoptera. Dertil kommer Coleorrhyncha, en gruppe med 20 arter, hvis udbredelse er
bladlopper. Der kendes ca. 8.000 arter, som er udbredt i det meste af verden. Nogle er alvorlige skadedyr, mens andre udnyttes til fremstilling af lak (fx shellak) og farvestoffer (fx karmin). Skjoldlus er plantesugere og i reglen nogle få mm
(Naturen i Danmark)
Bladloppen 28: 37-48. Kitching, R.L. 1971. An ecological study of waterfilled tree-holes and their position in the woodland ecosystem. – Journal of Animal Ecology 40: 281-302. Larsen, S.N. & T. Vikstrøm. 1995. Ferske enge – en beskyttet naturtype. – Miljø
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
bladlopper, der forårsagede den meget ødelæggende og hidtil gådefulde krusesyge på gulerødder. Også Sofie Rostrups undersøgelser af kløverål, havreål og andre rundorme og deres racer har været af fundamental betydning for forståelse af biologien, bekæmpelsen og smitten mellem markerne. Endelig