slør – hos bladhatsvampe
Slør, (af nederl. sluier, af sleuren 'slæbe'), lamelsvøb, hinde, der dækker lamellerne hos unge individer af visse arter af bladhatsvampe. Sløret kan sidde tilbage som en ring omkring stokken på den modne svamp.
Slør, (af nederl. sluier, af sleuren 'slæbe'), lamelsvøb, hinde, der dækker lamellerne hos unge individer af visse arter af bladhatsvampe. Sløret kan sidde tilbage som en ring omkring stokken på den modne svamp.
bladhatsvampe. Flere arter af mugsvampe har især i det asiatiske køkken været brugt til at forgære madvarer. Ved at dyrke mugsvampe på fx ris eller sojabønnemel omdannes råvarerne, således at konsistens, smag og lugt ændres fra en vegetabilsk til en
bladhatsvampe ikke i mykotoksinerne. Mykotoksiner kan dannes under visse skimmelsvampearters vækst på levnedsmidler, foderstoffer, byggematerialer o.a., og stofferne kan være til stede selv efter svampenes fjernelse. Der findes omkring 15 sygdomme hos mennesker, der menes at stamme fra indtagelse af
bladhatsvampe med ca. 65 arter i Danmark. Svampene spiller en vigtig rolle som dannere af mykorrhiza. Kødets specielle opbygning (bl.a. af runde celler) findes også hos skørhat, hvormed mælkehat udgør en særlig gruppe inden for hatsvampene. Mælkehatte indeholder en oftest
bladhatsvampe med brune sporer, gulligt kød og løsnende, nedløbende lameller. Den 5-15 cm brede almindelig netbladhat, Paxillus involutus, er en af de almindeligste storsvampe i Danmark og optræder også ofte i haver under birk eller gran. Den forårsager ved
og Kuehneromyces, bladhatsvampe med brune sporer tilhørende bredbladfamilien, Strophariaceae. Skælhatte er nedbrydere af ved. Den iøjnefaldende krumskællet skælhat, Pholiota squarrosa, er almindelig ved basis af træer i haver, mens foranderlig skælhat, Kuehneromyces mutabilis, er en god spisesvamp. Se også svampe.
Skærmhat, Pluteus, slægt af bladhatsvampe med frie lameller og brunrosa sporestøv; tilhører skærmhatordenen, Pluteaceae. Skærmhatte er vednedbrydere. Sodfarvet skærmhat, Pluteus cervinus, er således almindelig på træflis, mens andre arter findes på biologisk bevaringsværdige lokaliteter med dødt ved. Se også svampe.
Termitomyces, svamp, der lever i symbiose med termitter. Også bladskærermyrer lever i symbiose med svampe. Disse svampe udvikler sjældent eller aldrig frugtlegemer, og deres systematiske tilhørsforhold er omdiskuteret, men de undersøgte former menes ligesom Termitomyces at være bladhatsvampe.
Tragthat, Clitocybe, slægt af bladhatsvampe med hvidt sporestøv og ofte noget nedløbende lameller. Arterne ernærer sig som nedbrydere af blade og nåle. Der findes ca. 30 arter i Danmark.
bladhatsvamp, der udvikler sine velsmagende, mathvide og hvælvede, op til 15 cm brede frugtlegemer i april-juli; den danner undertiden hekseringe på enge og i krat. Slægten Calocybe er nærtbeslægtet med ridderhattene og har seks medlemmer i Norden. Se også