blærerod
er en slægt af hovedsagelig små til meget små kødædende planter i blærerodfamilien. Der kendes ca. 270 arter, som er udbredt over hele Jorden, især i troperne; i Danmark findes der seks arter. Det er rodløse planter med ofte stærkt
er en slægt af hovedsagelig små til meget små kødædende planter i blærerodfamilien. Der kendes ca. 270 arter, som er udbredt over hele Jorden, især i troperne; i Danmark findes der seks arter. Det er rodløse planter med ofte stærkt
blærerod) med 269 arter, Pinguicula (vibefedt) med 121 arter og Genlisea med 30 arter. De er udbredt over det meste af jorden, hvor de fleste vokser som vand- eller sumpplanter; enkelte arter af blærerod og vibefedt er epifytter. Bladene er
blærerod (Utricularia), soldug (Drosera) og vibefedt (Pinguicula). Hos soldug og vibefedt fanges insekter på de klæbrige blade. Hos vandplanten blærerod er nogle bladflige omdannet til fangstblærer, hvor der udvikles undertryk; svømmende smådyr kan suges ind gennem en klap og fanges
blærerod (Utricularia spp.) har også specialiseret i et vokse i planternes vandreservoir. Blomsterne er små, 3-tallige og oftest samlet i aks eller klaser med farvede støtteblade. Frugten er en kapsel eller et bær med talrige små frø. Mange arter
naboepithelceller tabes. Løsrevne epithelceller kan via lymfe- og blodkar føres til andre væv og danne dattersvulster, metastasering. Planteepithel Betegnelsen epithel anvendes i botanikken mest om kirtelvæv, fx på fangstblærens tærskel hos blærerod, hæfteskiven hos parasitiske blomsterplanter og harpikskanaler hos nåletræer.
blærerod, kan supplere deres autotrofe ernæring ved at indfange insekter og andre smådyr i særlige blade. Også snyltere (parasitter) ernærer sig af levende organismer. Ektoparasitter, fx fiskelus, opholder sig uden på værten, mens endoparasitter som bændelorme lever inde i værten
blærerod. Langs de fleste kyster kan man finde større eller mindre tuer af strandvejbred og krybende annelgræs; på sandede og stenede strande desuden bl.a. blød marehalm og strandarve. I lavvandede og beskyttede vige udvikles undertiden strandenge, der daglig overskylles af
Vandskudsplanter er langskudsplanter uden flydeblade, fx glinsende vandaks (rodfæstede) og blærerod (fritsvømmende). Grundskudsplanter er forsynet med en grundbladsroset og kan være permanent fæstnede til bunden, fx tvepibet lobelie og alm. strandbo, eller fritsvømmende i løbet af vækstperioden, fx alm. krebseklo.
(Naturen i Danmark)
Blærerod, kortsporet EN 2 Blærerod, storlæbet NT 4 Blærerod, tallerken NT 4 Blærerod, Thors NT 4 Brasenføde, gulgrøn NT 4 Brasenføde, sortgrøn NT 4 Bækarve, vandpeber NT 4 Dyndurt EN 2 Klaseskærm, flod NT 4 Najade, liden EN 2 Najade
(Trap Danmark)
blærerod, kortsporet blærerod, liden blærerod, uldtuekogleaks, hvid næbfrø, spæd mælkeurt, dyndstar og klokkeensian. Ud over en stor mangfoldighed af planter har området også et bemærkelsesværdigt svampeliv, der foruden populære spisesvampe som alm. kantarel, tragtkantarel, brunstokket rørhat, alm. pigsvamp og spiselig