blånelse
Blånelse, se blegning.
Blånelse, se blegning.
blånende ved tryk. Stokken er 3-12 cm x 1-2,5 cm, cylindrisk, tør, længdefibret og okkerbrun til gulbrun eller læderbrun. Kødet er fast, hvidt og svagt blånende. Brunstokket rørhat kan spises, og smagen er mild. Lugten er syrlig
blånelse, som kunne være ultramarin. Se tekstilforædling. I levnedsmiddelteknologi er blegning fjernelse af farvede stoffer som carotenoider og klorofyl under raffinering af spiseolie. Det gøres ved behandling med blegejord eller en kombination af blegejord og aktivt kul. Se også levnedsmiddelteknologi
meget detaljerigt; i fugleperspektiv breder mellemgrunden sig ud, ofte en frodig, grøntonet egn med huse og borge, mens baggrunden blåner med bjerge eller fjerne vande. Flere af Joachim Pateniers værker findes i Pradomuseet i Madrid, fx Charon krydser floden Styx.
blånende, og lugten er svag, smagen lidt nøddeagtig. Levevis, udnyttelse og forveksling Spiselig rørhat danner ektomykorrhiza med både løv- og nåletræer. I august og september finder man oftest svampen i løvskov, mens man i oktober ofte har større held i
(Danmarks Oldtid)
blånende klynger. Oppe på de højtliggende jorder kunne man undertiden møde bøndernes små agre. Det var ikke rene og regelmæssige markfelter, som man kender dem nu. Små og uregelmæssige var de, omgivet af stride tornegærder. Og var det sommer, kunne
(Danmarks Oldtid)
blånende kyster. Det er et af de landskaber, hvor man føler sig i midten af alting. Sikkert lidt på samme måde, som den høvdingslægt gjorde det, der i det sidste århundrede f.Kr. anlagde en gravplads her.41 Den blev fundet og
(Danmarks Oldtid)
blånende fjerntoner. Gravpladsen lå på en jævn sandet mark op til en gruppe på seks bronzealderhøje, og ud fra disse var tuegravene anlagt. Hvor mange, der oprindelig var, kan vi i dag ikke bestemme. I alt kender vi fra Uldal
(Danmarks Oldtid)
blånen. Lige under os har vi det, der i dag er Stavns Fjord. Da stenalderhavet stod med sin højeste vandstand, fremtrådte fjorden som et arkipelag, dvs. et åbent havområde med mange små og store øer adskilt af sunde og strømrender
(Dansk litteraturs historie)
blåner og blinker i stålet, som ikke er sværd og geværer, men den produktive hakke, skovl og spade. Det er dansk husmandsutopi, der her stråler fra Johan Skjoldborgs villige pen: Naar Solen gaar ned i et luende Baalbag Lyng-Hedens