blåhvilling
Blåhvilling er en torskefisk, der findes i det østlige Atlanterhav ind i Kattegat og i Middelhavet. Den lever i stimer på dybt vand ned til ca. 1.000 m og bliver op til 50 cm. Fiskeriet begyndte i 1970'erne, og
Blåhvilling er en torskefisk, der findes i det østlige Atlanterhav ind i Kattegat og i Middelhavet. Den lever i stimer på dybt vand ned til ca. 1.000 m og bliver op til 50 cm. Fiskeriet begyndte i 1970'erne, og
blåhvilling og lodde), således at et enkelt land har svært ved at gøre eksklusivt krav på bestanden. Produktion og erhvervsudvikling Fiskeri og fiskeindustri er de bærende erhverv, og stort set alle andre erhverv på Færøerne kan ses som afledt af
blåhvilling. Siden er bl.a. Japan, Australien og New Zealand gået ind i dette fiskeri. Endvidere deltager flere nationer i fiskeri på den enorme resurse af krill. I 2016 blev det besluttet at frede et stort havområde, så kommercielt fiskeri ikke
blåhvilling og tobis udgør de økonomisk vigtigste arter. Zoogeografisk er Atlanterhavet interessant, idet det strækker sig fra pol til pol og er dannet, ved at fastlandene er gledet fra hinanden inden for en relativt kort geologisk periode. Inden for en
blåhvilling, makrel og sild, der bevæger sig rundt i Nordøstatlanten, indgår EU i et forvaltningsamarbejde med kyststaterne om fastsættelse af kvoter og regler for fiskeriet. Fiskeriet uden for EU-farvandet skal være bæredygtigt og foregå på et overskud af fiskeressourcer
blåhvilling, der anvendes til fiskemel og -olie, har siden 1960'erne været i voldsom vækst i Nordsøen og tilstødende farvande. Industrifisk udgør mængdemæssigt langt over halvdelen af de landede fisk fra dette havområde. Indførelsen af fiskerigrænser indtil 200 sømil fra
blåhvilling og sperling. I de store verdensfiskerier især langs den sydamerikanske vestkyst ved Peru og Chile er det forskellige arter af ansjoser, hestemakreller og sardiner. Industrifiskeriet har været udsat for megen kritik, bl.a. fordi der er bifangst af beskyttede arter
blåhvilling hedder kolmule på svensk og norsk. Gastronomi Kulmulens kød er gråligt-hvidt og virker i rå tilstand løst, men bliver fastere ved tilberedning. Kødet går let fra benene. Kulmulen anses i Sydeuropa som den bedste af torskefiskene, men værdsættes
er en ældre betegnelse for fisk, der anvendes til fremstilling af fiskemel og fiskeolie. I dag kalder man sådanne fisk for industrifisk. Industrifisk består typisk af arter som tobis, sperling, blåhvilling og brisling. Læs mere i Den Store Danske industrifisk
Sortmund, se blåhvilling.