bjørnedyr
kun 0,05-1,2 mm hører de til de mindste flercellede dyr, der findes. De fleste bjørnedyr udsuger planteceller og bevæger sig på en sløv, bjørneagtig måde. Nogle få er rovdyr, som kan overfalde hjuldyr, rundorme eller andre b
kun 0,05-1,2 mm hører de til de mindste flercellede dyr, der findes. De fleste bjørnedyr udsuger planteceller og bevæger sig på en sløv, bjørneagtig måde. Nogle få er rovdyr, som kan overfalde hjuldyr, rundorme eller andre b
bjørnedyr er sande kryobionter (se kryobiologi), dvs. de kan ikke tåle at tørre ud, men kan lynfryse i alle stadier af deres livscyklus. Bjørnedyret Echiniscoides sigismundi kan overleve i ikke-udtørret tilstand i svovlrigt saltvand uden ilt (sand anoxybiose) i
bjørnedyr. Allerede i 1897 blev der beskrevet bjørnedyr fra vestgrønlandske kryokonithuller, men først i 1970'erne blev det erkendt, at der findes en permanent fauna med bl.a. bjørnedyr og hjuldyr, som udelukkende er tilknyttet kryokonithuller. Større dyr som isorme (annelider
bjørnedyr), som lever i tørkeresistente mosser og laver uden for polare områder, også er kryobionter. Således har danske forskere vist, at bjørnedyret Adorybiotus coronifer fra Øland (Sverige) kan overleve nedkøling til −196 °C (i flydende kvælstof), mens det er aktivt
bjørnedyr. På Grønlands indlandsis er der således fundet seks bjørnedyrarter, som lever permanent i kryokonithullerne. De fleste af kryokonitdyrene i Alperne og Himalaya er røde (hjuldyr) eller sorte (bjørnedyr). Man antager, at deres kraftige pigmentering er en beskyttelse mod UV
bjørnedyr, er yderst hårdføre dyr op til 1,5 mm lange. De kan overleve temperaturer på 150 °C i flere minutter, nedkøling til få grader over det absolutte nulpunkt, de kan overleve et tryk på 6.000 gange trykket ved havoverfladen
bjørnedyr og hjuldyr. Siden fagets barndom har man kendt til dyr, der er tilpasset livet i huler med konstant mørke og lave temperaturer året rundt. Det drejer sig fx om fisk, padder og andre hvirveldyr, der er så godt tilpasset
bjørnedyr"). Alle de større dyr er leddyr, bl.a. mider, springhaler og forskellige insekter — flere lever som parasitter på sæler og fugle. Der er kun et mindre antal arter af større dyr, dvs. fugle og pattedyr, men nogle af disse er
Articulata, (lat. 'forsynet med led', af articulus 'led'), hovedgruppe af hvirvelløse dyr karakteriseret ved leddeling. Omfatter ledorme (Annelida), leddyr (Arthropoda), fløjlsdyr (Onychophora) og bjørnedyr (Tardigrada); nogle inkluderer også bløddyrene (Mollusca). Se også dyr.
bjørnedyr og leddyr, mens segmenteringen hos bløddyr næsten kun kan erkendes i muskulaturen. Hos Deuterostomia findes en dorsal hjerne, som ikke har noget at gøre med den hjerne, som findes hos de planktoniske dipleurula-larver; hos chordater fortsætter hjernen bagtil