bituminøs
Bituminøs, (fr. bitumineux, af lat. bitumen), gennemtrængt af asfalt.
Bituminøs, (fr. bitumineux, af lat. bitumen), gennemtrængt af asfalt.
bituminøse og subbituminøse kul. Gasafgivelsen varierer fra ca. 2 til ca. 50 vægtpct. Koksenes struktur er vigtig for deres anvendelse som brændsel. Bituminøse kul giver i almindelighed sammenhængende, faste koks, dog med betydelige variationer i porøsitet og styrke. Subbituminøse kul
bituminøse, dvs. imprægnerede med bitumen. Nogle typer af olie efterlader ved destillation en væsentlig mængde bitumen som remanens. Der er store forekomster af bitumen og bituminøse jordlag i både Syd- og Nordamerika, hvor produktet kaldes asfalt. Bitumen udgør ca. 20 % af
bituminøse og subbituminøse kul, har 77-91 vægtpct. kulstof og en brændværdi på 25-36 MJ/kg. Omdannelse af brunkul til stenkul fordrer temperaturer på 40-100° C og mere end 2 km begravelsesdybde i store aflejringsbassiner. Kemisk ændres brunkullets ilt
bituminøs kalksten. Smaragder findes desuden i Brasilien, Egypten, Zimbabwe, Ural (Rusland), Transvaal (Sydafrika), Indien og Habachtal (Østrig). Smaragder bliver oftest trappeslebne (smaragdslebne) med kvadratisk eller rektangulært omrids og mange facetter (ofte med afskårne hjørner). Cabochonslibning bruges til lyse smaragder og
bituminøse skifre og kul kan have høje koncentrationer, forasket asfalt kan indeholde helt op til 40% vanadium, og alunskifer kan have et vanadiumindhold på mere end 2000 g/t. Der findes et stort antal mineraler med vanadium som hovedbestanddel, fx oxider
og sammensætning. Nogle af pigmenterne under mærket Van Dyck-brun er bituminøse, mens andre var syntetisk fremstillet af kulstof og jernoxidblandinger. Farvestoffet har dårlig lysægthed og falmer under UV-stråling. Læs mere i Den Store Danske Anthony van Dyck jordfarver