beskrivende geometri
Beskrivende geometri drejer sig især om, hvordan et rumligt objekt beskrives ved plane projektioner. Læs mere i Den Store Danske deskriptiv geometri
Beskrivende geometri drejer sig især om, hvordan et rumligt objekt beskrives ved plane projektioner. Læs mere i Den Store Danske deskriptiv geometri
er læren om, hvordan en rumlig figur matematisk nøjagtigt kan repræsenteres i en tegneplan ved forskellige projektioner, herunder hvordan man ud fra sådanne plane projektioner kan konstruere og bestemme skæringsforhold mellem rumlige figurer. Deskriptiv geometri, som er en forløber for
Geometrien og den fysiske verden På grund af den nøje overensstemmelse mellem teori og praksis havde man gennem århundreder vænnet sig til at tænke på Euklids postulater som selvindlysende sandheder. Fremkomsten af ikke-euklidiske geometrier rejste derfor spørgsmålet om, hvilken geometri der bedst muligt beskriver
geometrier blev udviklet af den tyske matematiker B. Riemann i 1860'erne (se riemannsk geometri). Hans formalisme viste sig at passe perfekt til Einsteins behov ved udviklingen af den almene relativitetsteori. Riemann indså, at en og samme geometri kan beskrives
En andengradskurve er i analytisk geometri en kurve, der beskrives ved en ligning af anden grad i to variable. Geometrisk fremkommer andengradskurver som keglesnit. Læs mere i Den Store Danske analytisk geometri kurve keglesnit
geometri en flade, der beskrives ved en ligning af anden grad i tre variable \(x\), \(y\) og \(z\). Eksempelvis fremstiller \[ x^2+y^2+z^2 = 9 \] en kugleflade med centrum i \( (0,0,0) \) og radius \(3\), og \[z
geometri i planen, hvor rette linjer og kurver beskrives ved ligninger indeholdende \(x\) og \(y\). Polære koordinater i planen Der findes andre koordinatsystemer end det retvinklede. Benyttes to akser, der ikke står vinkelret på hinanden, har man et skævvinklet koordinatsystem
for deres sammensætning er talrige. Gruppeteorien har stor betydning i geometrien som hjælpemiddel til beskrivelsen af symmetrier. Vigtige klasser af grupper opnås ved indføring af yderligere strukturer, der er kompatible med gruppestrukturen, fx Lie-grupper, algebraiske grupper og topologiske grupper.
af 1900-tallet, kunne indgå i fundamentet for algebraisk geometri, som indtil da havde hvilet på et mere intuitivt grundlag. Hans virke i USA blev bestemmende for amerikansk forskning i algebraisk geometri. Zariskis hovedresultater vedrører beskrivelsen af singulariteter for algebraiske mangfoldigheder.
som dens historiske opståen forudsætter den euklidiske geometri. Friedrich Kambartel argumenterer derfor for, at den euklidiske geometris syntetiske a priori-karakter lader sig forene med Einsteins påvisning af, at verdensrummet rent faktisk må beskrives ved hjælp af ikke-euklidiske geometrier.