beneficium
beneficium som betegnelse for retten til gods, der er udlagt til at tjene som grundlag for aflønning af en gejstlig person. Denne form for beneficium har sin oprindelse i det lensretlige forhold mellem herre og vasal, og det var i
beneficium som betegnelse for retten til gods, der er udlagt til at tjene som grundlag for aflønning af en gejstlig person. Denne form for beneficium har sin oprindelse i det lensretlige forhold mellem herre og vasal, og det var i
Benefice, fordel, velgerning, velgørenhedsforestilling. Se også beneficium.
Beneficiant, (af lat. beneficium + -ant), 1 den, der får indtægten af en beneficeforestilling (se benefice). 2 den (udenlandske) sælger, for hvem der stilles en rembours, dvs. dækning ved en form for betaling, især ved veksler.
Beneficiat, (af lat. beneficium + -at), student, der får offentligt stipendium.
Bis dat, qui cito dat, (lat., en forkortet gengivelse af inopi beneficium bis dat qui dat celeriter (hos Publilius Syrus)), den, som giver straks, giver to gange; hurtig hjælp er dobbelt hjælp.
beneficium), var denne som klient (lat. cliens) forpligtet til at yde gentjeneste (lat. officium) til sin velgører og beskytter (lat. patronus). Denne gensidige forpligtelse betegnede romerne som fides ('troskab, tillid') og førte oprindelsen tilbage til de ældste tider og kendes
beneficium (indtægtsgivende rettighed). Økonomisk ytrede den fuldt udviklede feudalisme sig ved, at brug og besiddelse af jord hvilede på et lejeforhold (dominium utile) snarere end et ejerforhold (dominium directum). Feudalismens oprindelse og udvikling Den europæiske feudalisme udsprang af såvel økonomisk
beneficium i form af jord eller indtægter, fx af møller eller en tildelt møntret. Ofte blev vasallens rettigheder over lenet mere og mere udstrakte over tid og blev arvelige. Til gengæld for herrens ydelse gav vasallen "råd og dåd", dvs
(Dansk Biografisk Leksikon)
beneficium inventarii. I højere grad end på lovgivningen synes S. at have troet på betydningen af en fast og sikker praksis der uden lovgivningens hjælp kunne udvikle sig. Respekten for velerhvervede rettigheder spillede herved en væsentlig rolle for S. Netop
(Danmarkshistorien)
beneficium, et ømfindtligt ord, som kan betyde både „gunst” og „forlening”. Alle i forsamlingen forstod det på den sidstnævnte måde: paven betragtede kejseren som sin lensmand og undersåt. De forsamlede fyrster blev rasende over, hvad man betragtede som en uhørt