behavioristisk
Behavioristisk betyder ‘som vedrører behaviorisme’.
Behavioristisk betyder ‘som vedrører behaviorisme’.
behavioristisk psykologi (se kognitionsforskning). Kognitionspsykologien samlede en række områder fra den klassiske eksperimentalpsykologi: sansning og perception, opmærksomhed, hukommelse, tænkning og problemløsning, begreber og sprogfærdighed. Motiveringen var en bestræbelse på at opstille en fælles teoretisk ramme for disse psykologiske fænomener, nemlig
behavioristiske indlæringspsykologi i 1900-t.s første halvdel er association et nøglebegreb til forklaring af indlæring. Det gælder både den russiske fysiolog Pavlovs eksperimenter og den amerikanske psykolog John B. Watson. Det udtrykkes ofte med forkortelser som S-R forbindelser, direkte
behavioristiske retninger, såsom neobehaviorisme, ikke på samme vis skelner mellem straf og forstærkning. Nogle adfærdspsykologer foretrækker at undlade distinktioner mellem straf og forstærkning. I stedet anvender de udtryk som straf og belønning. Dette gør de med henvisning til negative vs
behavioristiske psykolog B.F. Skinner. Det var hans mål var opbygge en sociologisk teori på psykologiske lovmæssigheder, som han håbede med tiden kunne få et biologisk fundament. Homans mente, at al adfærd kunne forklares ud fra menneskets grundlæggende ønske om at
behavioristiske og fænomenologiske fremtrædelsesformer. Jørgen Jørgensen deltog aktivt i den offentlige debat, diskuterede og forkastede kristendommens sandhedskrav, propaganderede for seksualreformer og blev i stigende grad fortaler for en doktrinær kommunisme. Til sin død forblev han en overbevist stalinist og sympatiserede
rotter, der ikke havde været der før. De måtte altså have lært labyrinten at kende og kunne huske dens rumlige indretning. Begrebet er et eksempel på, at ren behavioristisk indlæringspsykologi erstattes af teorier om forventninger, viden o.l. kognitive fænomeners rolle.
behavioristisk) amerikansk strukturalisme, ikke mindst med sin indflydelsesrige bog Language (1933). Han lagde stor vægt på stringente lingvistiske metoder samt udførlige beskrivelser af eksisterende sprog. Dette udsprang af hans frygt for, at mange sprog og sproglige fænomener ville forsvinde, inden
Natural Right and History (1950). Han var indædt modstander af den behavioristiske retning inden for politologien såvel som af enhver form for moralsk relativisme. Han kom derved til på afgørende vis at påvirke nykonservative tænkere i USA, bl.a. Allan Bloom.
behavioristisk, med afkald på psykologiske forklaringer. Novellesamlingen Jägarna (1957), romanerne Undersökningen (1958) og Skytten (1960) er karakteristiske i så henseende. Han nærmede sig dokumentarismen med romanerne Expeditionen (1962, da. 1964), om kolonialismen i Centralafrika, og Ingenjör Andrées luftfärd (1967, da