beduin
Beduin, se beduiner.
Beduin, se beduiner.
Beduiner, fællesbetegnelse for de arabiske nomadestammer, som oprindelig levede i Arabien, Syrien, det sydlige Jordan, Palæstina og Irak samt Nordafrika, hvor betegnelsen også bruges om de vestlige berberstammer (berbere). Beduinerne var rangordnet efter herkomst og i henhold til de dyrearter
beduiner, der lever langs Rødehavskysten i Sydegypten, i Sudan og i det allernordligste Eritrea. De vigtigste dialekter i Sudan er bishari og hadendowa. Bejasproget indtager en særstilling blandt de kushitiske sprog, derved at ca. 60% af verberne bøjes i person
beduiner, der havde oplevet italienernes anvendelse af kemiske kampstoffer. Holmboe endte selv med at blive interneret kortvarigt og udvist til Egypten. Han blev også udvist fra Egypten, da han forsøgte at udruste en karavane, der skulle komme libyske oprørere i
beduiner er det blevet et af de mest moderne samfund i den arabiske verden. Det styres enevældigt af emir Khalifa bin Zayed bin Sultan Al Nahyan (f. 1948), men kun et mindretal af befolkningen er hans undersåtter; 80% er udlændinge
beduiner, dels af arkæologer, omfattede en halv snes store, ret velbevarede skriftruller og hen ved 20.000 fragmenter af ruller og dokumenter. Det hele har repræsenteret et bibliotek på ca. 800 skriftruller på pergament, nogle dog på papyrus. De fleste er
beduin af oprindelse, afslører i Lusūs mutaqā'idūn (2002, Pensionerede tyve) hykleriet under moralens maske hos visse islamister. Alā al-Aswāni (Alaa al-Aswany, f. 1957) har med sin roman Imārat Yaqūbian (1998, da. Yacoubians hus, 2007) givet et nærgående
Hadhari, (af arab.), fastboende arabere; det modsatte af beduin.
beduiner for frivilligt at tage værnepligtsuddannelsen og indgå i IDF og paramilitære enheder. Enkelte officerer fra minoriteterne opnår karrierer op til generalsrang. Indtil og under den arabisk-israelske krig i 1948 løste kvinder kampopgaver på lige fod med mænd. Derefter
beduiner, hovedsagelig i Sudan. Den sydkushitiske gruppe omfatter en række små sprog, hvoraf det største er iraqw (ca. 600.000, 2009), der tales i Kenya og Tanzania. De omotiske sprog betegnes af nogle forskere som en vestkushitisk sproggruppe, men de fleste