batholith
Batholith, intrusioner af plutoniske bjergarter med et areal, der er større end 100 km2 (intrusioner med et mindre areal betegnes stocks). Batholither findes fx som aflange legemer, der kan måle mere end 1000×200 km i de centrale dele af
Batholith, intrusioner af plutoniske bjergarter med et areal, der er større end 100 km2 (intrusioner med et mindre areal betegnes stocks). Batholither findes fx som aflange legemer, der kan måle mere end 1000×200 km i de centrale dele af
batholither er magmalegemer, der oftest har cirkulære eller ellipsoidale omrids. Stocks har arealer mindre end 100 km2; batholither er større end 100 km2. Stocks er intrusioner, der er dannet i tilførselskanaler til vulkaner, i magmakamre under vulkaner eller er størknet
batholither. Den er en plutonisk bjergart med 20-60 procent kvarts og med alkalifeldspat, som dominerer over plagioklas. Da forholdet mellem feldspatterne er vanskeligt at fastslå i naturen, anvender man navnet granitoid bjergart, indtil feldspatsammensætningen ved laboratorieundersøgelser er blevet endeligt
batholither eller forårsager andesitiske og rhyolitiske vulkanudbrud. De magmatiske processer i den øvre plade ledsages af tektonisk deformation og regionalmetamorfose. Øbueorogener Er skorpen i den øvre plade oceanisk, udvikles med tiden et øbueorogen, hvor der 200-500 km fra den
batholither. Den alkalibasaltiske association er dels knyttet til kontinenternes sprækkezoner (riftzoner), dels til områder, der ligger langt væk fra pladegrænser inde på pladerne, hvor varmt materiale fra Jordens kappe stiger op gennem lithosfæren. Dette kan dels ske som søjleagtige opstigninger
salthorste). Saltdiapirer kan, hvor grundvand ikke opløser det opstigende salt, fx i Irans ørkenområder nær Den Persiske Golf, trænge helt op til overfladen. Plutoniske bjergarter, fx granit, kan danne diapirlignende legemer i forbindelse med dannelse af batholither over pladetektoniske underskydningszoner.
Granodiorit, (af lat. granum 'korn' og diorit), plutonisk magmabjergart, der består af kvarts (20-60%), plagioklas (udgør 65-90% af feldspatterne), hornblende og biotit. Granodiorit er en udbredt bjergart i bjergkædernes batholither, se bjergarter.
batholither) i det sydlige Tibet. Himalayas centrale kæder og højeste tinder er opbygget af prækambriske gnejser og yngre sedimenter fra Palæozoikum og Mesozoikum. De blev omdannet og foldet, da de som et stort dække i Oligocæn blev ført 100 km
batholith, og de højeste toppe dannes af to unge vulkaner. I Lille Kaukasus er kvartære vulkanitter (andesit mv.) almindelige, og ved den alpine kollisionssutur træffes opskudt havbund. Hele området er præget af kraftig jordskælvsaktivitet. Kaukasus er rig på mineralforekomster med
batholither), bl.a. i Sierra Nevada, og gav ophav til voldsomme vulkanudbrud. Flere vulkaner er fortsat aktive (fx i Cascade Range og Alaska-Aleuterne). I Tertiær fortsatte sideværts-forskydningen og sammenpresningen af de kystnære kæder; i Basin Range-provinsen (Great Basin