basiske bjergarter
Basiske bjergarter, bjergarter med et forholdsvis lavt indhold af siliciumdioxid, SiO2. Betegnelsen benyttes om magmabjergarter og metamorfoserede bjergarter med et SiO2-indhold på 45-52% (vægtpct.). Se også bjergarter.
Basiske bjergarter, bjergarter med et forholdsvis lavt indhold af siliciumdioxid, SiO2. Betegnelsen benyttes om magmabjergarter og metamorfoserede bjergarter med et SiO2-indhold på 45-52% (vægtpct.). Se også bjergarter.
Intermediære bjergarter, magmabjergarter med 52-63 vægtpct. siliciumdioxid, SiO2, dvs. intermediære mellem sure og basiske bjergarter. Se også bjergarter.
bjergarter, de findes i, og epigenetisk, dvs. dannet senere end de bjergarter, de findes i. Mineralforekomster dannes ved alle typer af geologiske processer: Magmatiske mineralforekomster kan være lag og linser af nikkel-kobber-platin-malm i basiske bjergarter, spredte (disseminerede
bjergarter, som man nu ved er af vulkansk oprindelse. Sammensætning Bjergarten består af mineralerne calciumrig plagioklas og clinopyroxen i nogenlunde lige store dele. Andre vigtige mineraler er olivin, orthopyroxen, jern-titan-oxider og nefelin eller kvarts. Det er en basisk
basiske bjergarter og granitter findes i gennemsnit 0,1 g/t, i havvand 0,0004 g/t, i sedimenter 0,4 g/t og i kul 1,5 g/t. Jord kan indeholde op til 20 g/t, de højeste værdier i sur jord, fx
basiske bjergarter; basalt indeholder fx op til 1000 g/t. V4+ erstatter Ti4+ i mineraler som ilmenit og rutil. Ved jordoverfladen oxideres vanadium til V5+, som danner vanadationer, (VO4)3-. Disse kan adsorberes på lerpartikler. Lerbjergarter har derfor et vanadiumindhold på
basiske bjergarter. Den underlejres af en dyke, der anses for at have været fødekanal for denne meget store forekomst af magmabjergarter. Geofysiske målinger har vist, at lagdelingen kan følges kontinuert langs med hele dyken, kun afbrudt ved grænsen mellem de
af krystallinske skifre, gnejs, granit og andre magmatiske dybbjergarter fra nedslidte foldebjerge, dannet i forbindelse med kontinenternes pladetektoniske vækst. Kontinentskorpens gennemsnitssammensætning er intermediær, dvs. dioritisk, med 52-63 vægtpct. SiO2, og mængden af basiske bjergarter formodes at tiltage med dybden.
der er dannet ved høj temperatur i basiske bjergarter. Det er ustabilt ved lavere temperaturer, hvor det opdeles (se afblanding) i lameller af monoklin diopsid-hedenbergit og orthorombisk enstatit-ferrosilit. Mineralets kemiske formel er (Mg,Fe2+,Ca)(Mg,Fe2+)Si2O6.
basiske bjergarter som basalt til ca. 20 g/t i sure bjergarter som granit. Granitpegmatitter indeholder selvstændige thoriummineraler. Nogle typer af nefelinsyenitter, fx Ilímaussaq-kompleksets lujavritter, har helt op til 2000 g/t thorium. Få mineraler har thorium som en hovedbestanddel; de