bary-
Bary- er et græsk og internationalt første sammensætningsled, som angiver, at noget er tungt eller ikke ligger så højt som andet af samme slags, fx baryton om den menneskelige stemme og baryon om en tung elementarpartikel. Læs mere i Den
Bary- er et græsk og internationalt første sammensætningsled, som angiver, at noget er tungt eller ikke ligger så højt som andet af samme slags, fx baryton om den menneskelige stemme og baryon om en tung elementarpartikel. Læs mere i Den
Barye, 1795-1875, fransk billedhugger. Antoine-Louis Barye er en af billedkunstens betydeligste dyreskildrere. Han fik sit gennembrud på Salonen i Paris 1831 med Tiger, der æder en gavial (Glyptoteket i København), men vandt først efter Februarrevolutionen 1848 officiel anerkendelse
Bary, 1831-1888, tysk botaniker, født i Frankfurt, professor ved universiteterne i Freiburg (1855-67), Halle (1867-72) og Strasbourg (1872-88). Han var en alsidig videnskabsmand, men er bedst kendt for sine håndbøger om svampe, slimsvampe, laver og bakteriers
Barye og fik også forbindelse med Jean-Baptiste Carpeaux. I 1871 blev Rodin ansat som dekorationsmaler i Bruxelles hos billedhuggeren A. Carrier-Belleuse (1824-1887). Han blev i Belgien til 1877 og arbejdede snart på egen hånd, fx med Loos
og barograf 'et instrument, som skriver eller tegner (luft)trykket'. Den korte form -bar bruges som sidste sammensætningsled, fx isobar om en linje på et kort, som angiver steder med ens (iso-) lufttryk. Læs mere i Den Store Danske bary-
Baryakusi, (gr. bary- + -akusi), tunghørhed.
Barycentrisk, (af gr. bary- og afledn. af centrum 'punkt'), astronomisk observation, som refererer til Solsystemets tyngdepunkt og dermed er uafhængig af observatørens, Jordens og de øvrige planeters positioner på observationstidspunktet.
Barycentrum, (gr. bary- + lat. centrum), tyngdepunkt.
Baryglossi, (gr. bary- + -glossi), besværlig, utydelig tale.
Barysfære, (gr. bary- + sfære), jordens tungere kerne.