bartskærer
Bartskærer er en håndværker med en vis kirurgisk uddannelse, se barber.
Bartskærer er en håndværker med en vis kirurgisk uddannelse, se barber.
Feltskær var en person, der gjorde tjeneste som både barber og kirurg i militæret. Forbindelsen til det civile barbererhverv Der blev ikke undervist i kirurgi ved universitetet før 1838. Kirurgi blev derimod regnet for et håndværk, og der blev generelt
bartskær og badskær, i hæren feltskær og, som medlem af et lav, amtsbarber, barber og frisør. I Danmark nævnes en bartskær første gang 1363 i et brev i forbindelse med oprettelsen af Skt. Barbara Kapel ved Ribe Domkirke. Oprindelig praktiserede
Bartskærs hus sammesteds og ytrede sig ved spøgeri og poltergejstfænomener. Hårdest gik det ud over familiens tolvårige plejesøn, der af præsten blev erklæret for besat af Djævelen. For at komme ondet til livs indledtes en heksejagt i byen. I løbet
bartskær (se barber), der var kyndig i sårbehandling, og som blev hvervet eller udkommanderet i krigstilfælde. En af den tidlige krigskirurgis mest betydelige pionerer var Ambroise Paré, der var feltskær. Krigsudviklingen med masseskader og våbenudviklingen i retning af større læsionskraft
bartskærer under en krig i det nordlige Italien. Mange af de sårede soldater havde skudsår, som blev behandlet efter datidens forskrifter. Man mente på den tid, at såret var fyldt med gift, som kun kunne uddrives ved påføring af kogende
(Dansk Biografisk Leksikon)
Bartskær, 1611-5 el. 6.2..1661, biskop. Født i Kbh, død i Viborg, begravet i domkirken sst. B. blev 1628 student fra Slagelse og immatrikuleredes ved Kbh.s univ. 1632 immatrikuleredes han i Leiden. Ved sin hjemkomst 1635 blev han rektor
(Dansk Biografisk Leksikon)
Bartskær. Kendt er hans ord til de konservative råder 17.9. da de to stænders fællesindlæg om lighed i konsumtionsskatten indleveredes i rådstuen: "Vi er ikke Eders Drenge, at I haver Behov at snurre os saa over" der vidner både om
(Trap Danmark)
Bartskærs købmandsgård på Torvet i Køge. De mente, at spøgeriet var et kors, som huset måtte bære, deraf navnet. Parret hørte kaglende høns og så en tudse med lange ben i gården, og en hund, en tjenestepige og nogle af
(Dansk Biografisk Leksikon)
bartskær Hans Christensen (ca. 1530–1604) og N.N. Gift 1. gang vistnok 1606 med Mette Mathiesen, født ca. 1591, død 1630. Gift 2. gang 1631 med Elsebe Pedersdatter Hegelund, født 29.8.1577, død 7.3.1641 (gift 1. gang 1595 med biskop Jacob