bananfluer
Bananfluer er udbredt over hele Jorden, og der er beskrevet næsten 4.000 arter fordelt på ca. 70 slægter; i Danmark ca. 30 arter i seks slægter. En utrolig artsrigdom findes på Hawaii-øerne: Over 500 arter er beskrevet, heraf halvdelen
Bananfluer er udbredt over hele Jorden, og der er beskrevet næsten 4.000 arter fordelt på ca. 70 slægter; i Danmark ca. 30 arter i seks slægter. En utrolig artsrigdom findes på Hawaii-øerne: Over 500 arter er beskrevet, heraf halvdelen
bananfluen som genetisk forsøgsmekanisme. Bananfluer kan fremavles i stort tal på kort tid og for små penge. Samtidig gør deres størrelse dem egnede til manipulationer, fx med ioniserende stråling. Kromosomteorien Det er også bananfluestudiernes fortjeneste, at kromosomteorien blev endeligt anerkendt
Bananfluer, også kaldet eddikefluer, (Drosophilidae) er en stor familie, hvor mange arter lever i gærende eller rådnende plantemateriale, fx bananfluen Drosophila melanogaster, som har fået en stor betydning som laboratoriedyr ved genetisk forskning. De små, brede, flade og vingeløse bilus
Bananfluens genom ville fylde 28 bind og menneskets hele 556 bind, mere end 22 hyldemeter. Kortlægning af genomer Siden kortlægningen af bakterien Haemophilus influenzaes genom i 1995 er en række andre organismers genomer blevet kortlagt. Mest opsigt vakte offentliggørelsen i
bananfluer, hvoraf mange har en ganske anden levevis end bananfluer fra resten af verden. Etnografi Den oprindelige befolkning, kanaka maoli 'de sande mennesker', indvandrede fra det centrale Polynesien til Hawaii fra 1. århundrede e.v.t. De udviklede et hierarkisk socialt system
bananfluer. Sammen med sit forskerhold opdagede han i 1996 Toll-receptorernes rolle som mediator af immunresponsen i forbindelse med den naturlige immunitet hos bananfluer. Senere fandt Bruce A. Beutler og hans forskerhold lignende receptorer, Toll-lignende receptorer, hos pattedyr, inkl
bananfluer som studieobjekt. Den fundamentale rolle, DNA spiller for den biologiske arv, blev først endeligt påvist i 1950'erne. Nedarvning Kromosomer ses bedst under celledelingens midtfase (metafasen), hvorunder de er særlig fortættede, se celledeling. Det enkelte kromosom består i denne
bananfluer; hos sidstnævnte fordobles DNA-tråden ti gange, og der findes derfor 1024 kopier (210) af hvert kromosom i hver celle. I kæmpekromosomerne er de enkelte DNA-strenge despiraliserede og lejret parallelt (se kromosom), således at de enkelte genloci (se
bananfluer og rundorme, er der påvist særlig effektive varianter af disse gener, som kan forlænge levetiden med 70-100%. En lignende, men mindre udtalt effekt er opnået hos mus og rotter ved indskrænkning af fødeindtagelsen. Det mindsker dannelsen af frie
udviklede organismer og kan bedre forklare disses kompleksitet end antallet af proteinkodende gener, der ikke er væsentligt større i mennesket end i simple organismer som bananflue og rundorm. Mange sygdomme hos mennesket har deres molekylære baggrund i fejl i splejsningsmekanismerne.