bacchant
Bacchant, se bakkant.
Bacchant, se bakkant.
bacchant, fx i Euripides' tragedie Bacchantinderne. Ved midvinter samledes en flok kvinder, der under natlige danse til musikinstrumenterne tympanon og aulos kom i en tilstand af ekstase. I myterne skildres det, at de så jorden åbne sig og flyde med
er i græsk religion en op til 2 m lang, vedbendomvunden stængel af narthexplanten (Ferula; kæmpefennikel), som Dionysos' tilbedere (mænader, bacchanter) bar i deres optog som et fallisksymbol. Læs mere i Den Store Danske græsk religion og mytologi
(Gyldendals Teaterleksikon)
bacchanter og mænader – (‘vanvittige kvinder’) drog ud i bjergene, opførte sig som mandlige jægere, fik styrke til at sønderrive vilde dyr og oplevede gudens kraft ved at spise råt kød (sparagmos). D er guden for den vilde natur, seksualiteten, indvielsen