båndgab
Båndgab, se energigab.
Båndgab, se energigab.
båndgab, dvs. forbudte energigab for udbredelse af lys. En vigtig teknisk anvendelse er krystalfiberen, en optisk fiber (se lysleder), hvor lyset lokaliseres i fiberens kerne af en omgivende periodisk struktur af huller, der strækker sig i hele fiberens længderetning. Todimensionale
båndgabet, der er energiforskellen mellem bunden af det nederste tomme bånd og toppen af det øverste befolkede bånd, vil materialet udvise en stærkt temperaturafhængig elektrisk ledningsevne, der går mod nul ved det absolutte temperaturnulpunkt. Man taler da om en halvleder
båndgabet skabe et elektron-hul-par. I en direkte båndgabshalvleder kan fotonen (lyskvantet) alene flytte elektronen fra valensbåndet til ledningsbåndet. I en indirekte båndgabshalvleder kræver dette medvirken af en fonon, der kan bidrage med den nødvendige impuls. De direkte båndgabshalvledere
som for en fri elektron, dvs. E = p2/2m. Den effektive masse er især nyttig ved beskrivelsen af båndstrukturer af halvledere nær båndgabet, idet disse elektrontilstande i vid udstrækning bestemmer egenskaber, der har betydning for de elektroniske anvendelser (fx til transistorer).