båndet jernmalm
er en økonomisk meget vigtig type jernmalm, der består af vekslende lag af jernmineraler og kvarts, se BIF.
er en økonomisk meget vigtig type jernmalm, der består af vekslende lag af jernmineraler og kvarts, se BIF.
båndede jernmalme og båndede manganmalme, hvor manganmalmen findes længst væk fra kysten. Mangan findes naturligt i oxidationstrin +2, +4 og sjældnere +3; ofte findes flere oxidationstrin i samme mineral. Mangan(II)-ionen har nogenlunde samme ionstørrelse som jern med samme
båndede jernmalme og lavaer med pudestrukturer, der begge kun dannes under vand; båndede jernmalme bliver kemisk udfældet på bunden af havet, og pudelavaer dannes, når lava flyder ud under vand. Mellem Jordens dannelse for ca. 4,6 mia. år siden
vulkanske bjergarter og sedimenter i et bassin, som er 700 km×400 km stort. Sedimenterne indeholder nogle af verdens største forekomster af båndede jernmalme (BIF). Siden 1848 er der brudt 4,6 mia. t jernmalm; reserverne udgør 271 mia. t.
jernmalme), efter mineralselskab (fx sulfidmalme, oxidmalme), efter pladetektoniske principper, hvor malmene er klassificeret i relation til pladetektonik, eller efter deres anvendelsesområder. Oversigt over malmtyper grundstofgruppe grundstoffer malmtype stållegeringsmetaller jern, mangan, chrom, vanadium, molybdæn, wolfram, cobalt og nikkel jern og mangan brydes typisk fra sedimentære malme, fx båndede
båndede jernmalme), sedimentære manganforekomster og uranholdige skifre udnyttes på Den Iberiske Halvø, i Norden, Rusland og Ukraine. Magmatiske forekomster med chrom, nikkel og kobber brydes på Balkan og i Norden, Rusland og på Cypern. Fosformineralet apatit brydes fra magmatiske forekomster
båndede jernmalme (BIF). Jernmalmene, hvoraf den ældste er den ca. 3,8 milliarder år gamle Isuajernmalm i Grønland, blev dannet hyppigt gennem de følgende ca. 1,8 milliarder år af Jordens historie, indtil dannelsen pludselig ophørte. Bakterierne havde da opbrugt
båndet jernmalm (BIF); organiske sedimenter, dannet ved aflejring af organisk materiale, fx kul og kridt. Metamorfe bjergarter Metamorfe bjergarter er opstået ved omdannelse af andre bjergarter, som har været udsat for ændringer i temperatur og tryk, og evt. i det
båndet jernmalm, heriblandt Isua-jernmalmen, den største kendte jernmalmforekomst i Grønland, dannet som kemiske udfældninger fra de tidligste oceaner. Tolkningen af bjergarternes dannelsesmiljø er kompliceret af kraftig deformation og metamorfose i Jordens senere historie. Den ældste del af Jordens geologiske
båndede jernmalm (BIF). Jernudfældningen startede tidligt i Arkæikum, men den tog først fart for ca. 2500 mio. år siden, efterhånden som stromatolitterne blev mere almindelige, og iltproduktionen steg. For ca. 2000 mio. år siden var det meste af jernet udfældet