børsteorme
er en fællesbetegnelse for to grupper af ledorme (annelider). De omfatter havbørsteorme og saddelbørsteorme (fx regnorme). Ledormene omfatter desuden iglerne.
er en fællesbetegnelse for to grupper af ledorme (annelider). De omfatter havbørsteorme og saddelbørsteorme (fx regnorme). Ledormene omfatter desuden iglerne.
(Naturen i Danmark)
børsteormene sig til en trochophorlarve. Hos nogle grupper af børsteorme tager denne larve føde til sig. Den udvikler sig derefter til en „nectochaeta“ – et larvestadium, hvor kroppen er leddelt og har primitive børste bundter (figur 5-45). Disse nectochaetastadier er
(Naturen i Danmark)
børsteorme, som filtrerer planteplankton fra vandet med den fintgrenede tentakelkrans. Forstyrres de, trækker de sig ind i røret, der er dannet af særlige kirtler i dyrets forende, hvorefter de lukker åbningen med et låg. Uforstyrret vil de have tentakelkronen fremme
børsteorme og slangestjerner. Venus-samfundet – også kaldet Nordsø-samfundet. Dette samfund findes også på vanddybder større end ca. 10 m og ud til ca. 40 m, men det forekommer især i havområder med kraftigere vandbevægelse og højere salinitet end syndosmya
børsteorme og små hueformede eller rundagtige snegle på klipper og på vældormenes rør. Omkringstrejfende er store, blinde, hvide krabber af en ny overfamilie (Bythograeoidea), enkelte rejer, vældfisk (Bythites) og mange arter vandlopper på og mellem ormene og muslingerne. De skorstensagtige
børsteorme graver i bunden, bygger beboelsesrør og æder overfladesedimentet. Derved blandes de øverste 20-30 cm af bunden, hvilket har mangfoldige virkninger på sedimentets struktur og fordelingen af opløste og partikelbundne stoffer ned gennem bundlagene. Dyr, der æder sediment (bundædere
børsteorme eller muslinger. Havet 'koger' Gennem årtier har fiskere fra Vendsyssel og Læsø vidst, at der var et fænomen på havbunden dér. På bestemte positioner "koger" havet. De steder er der fare for, at garnene hænger fast i noget eller
børsteorme (50-75 procent af alle arter). De lever nedgravet og æder især nedbrydningsstoffer (detritus), idet de med deres tentakler afsøger bunden. Næstvigtigst (30-50 % af arterne) er pungkrebs, dvs. tanglus, tanglopper, klotanglus og kommakrebs, der kryber eller svømmer over
børsteorme, der klarer sig bedre, hvor der kun er lidt ilt. Gedder og store aborrer får svært ved at se og jage deres bytte, efterhånden som vandet bliver mere uklart. Derfor bliver der flere af de fisk, som rovfiskene lever
børsteorme, samt pighudernes sugefødder. Egentlige respirationsorganer er stærkt overfladeforstørrede, men alligevel ret lokalt udbredte hudoverflader, der hos vandlevende dyr er krænget ud som gæller. Hos luftåndende dyr danner de, for at modvirke udtørring, indposninger, fx sækformede lunger eller rigt forgrenede