astronomisk kikkert
Astronomisk kikkert, teleskop. I optikken specielt en kikkert, hvori billedet ses omvendt.
Astronomisk kikkert, teleskop. I optikken specielt en kikkert, hvori billedet ses omvendt.
Terrestrisk kikkert, ændring af den astronomiske kikkert, hvorved billedet bliver retvendt.
kikkert (astronomisk teleskop). Her er både objektiv og okular samlelinser eller hulspejle. Det giver et omvendt billede, hvilket dog er uden betydning ved astronomiske observationer (se også teleskop). Terrestrisk kikkert (søkikkert). Kepler-kikkert, hvor der er tilføjet en ekstra samlelinse
Dynameter, (gr. dynam- + -meter), instrument til måling af okularringens størrelse på en astronomisk kikkert.
astronomisk kikkert ses, at Mizar selv er en dobbeltstjerne, og målinger viser, at disse stjerner igen er spektroskopiske dobbeltstjerner. Mizar er altså firedobbelt. Alcor, som selv er en dobbeltstjerne, og Mizar ligger tre lysår fra hinanden og er gravitationelt forbundne
astronomisk kikkert, der er forsynet med stregkors. Kikkerten er i fast forbindelse med en libelle, der tjener til at vandretstille kikkertens sigtelinje, dvs. linjen gennem stregkorsets midtpunkt og okularets optiske midtpunkt. Instrumentet fastgøres på et stativ og opstilles foreløbigt vha
astronomisk kikkert med indre fokusering og stregkors. Før man udfører målingerne, stilles teodolittens vertikalakse lodret vha. fodskruer og rørlibelle. Til brug for udmålingen af de enkelte retninger er teodolitten forsynet med såvel en horisontal- som en vertikalkreds med tilhørende aflæsningsanordning
anvendte den nyopfundne kikkert til astronomisk brug. En anelse før og uafhængigt af Galilei opdagede han Jupiters fire største måner. Det var Marius, der gav dem navnene: Io, Europa, Callisto og Ganymedes. I optegnelser fra 1612 nævner Marius desuden Andromedagalaksen.
astronomiske observationer af himmelobjekter. Betegnelsen kikkert anvendes oftest om små teleskoper. Der er to hovedtyper af teleskoper: refraktoren, hvor objektivet består af et linsesystem, og reflektoren eller spejlteleskopet, hvor objektivet består af spejle. Da himmelobjekter generelt er lyssvage, konstrueres astronomiske
astronomiske fund I sommeren 1609 fik Galileo Galilei nys om den i Holland opfundne kikkert, som han forbedrede og af regeringen fik eneret på at fremstille til militært brug. I den følgende vinter anvendte han den selv til astronomiske observationer