assurancesvig
Assurancesvig, bedrageri over for et forsikringsselskab.
Assurancesvig, bedrageri over for et forsikringsselskab.
assurancesvig. Livsforsikringsvirksomhed må endvidere tillægges samfundsmæssig betydning langt ud over forsørgelsesformålet. Selskabernes fondsdannelser har både direkte og indirekte betydning for finansiering af væsentlige dele af såvel det offentlige som det private byggeri. I udlandet står livsforsikringsselskaberne ofte som direkte formidlere
assurancesvig) og checkbedrageri (checksvig) samt socialbedrageri, hvor bedrageren ved at vildlede socialforvaltningen uberettiget opnår socialhjælp. En anden udbredt form for bedrageri er kreditbedrageri, hvor bedrageren ved at give urigtige oplysninger om sin økonomi, sit firmas regnskab e.l. uberettiget opnår kredit
assurancesvig. Formålet med en falsk anmeldelse kan også være at skjule en lovovertrædelse, fx at man har været involveret i et færdselsuheld, ved at melde sin bil stjålet. Falsk klagemål, dvs. bevidst urigtig klage, til offentlig myndighed straffes også efter
assurancesvig) er en økonomisk forbrydelse, der fx kan omfatte: - Bevidst afgivelse af urigtige oplysninger - Bevidst fremkaldelse af forsikringsbegivenheden, fx ildspåsættelse af egne, forsikrede ting - Foregivelse af, at en forsikringsbegivenhed har fundet sted, fx fingeret indbrudstyveri - Bevidst krav på større erstatning
(Dansk Biografisk Leksikon)
assurancesvig, kommer ud, har han opdaget at for et borgerligt beklippet menneske findes kun ét sted, hvor fred, orden og pleje kan opnås: fængslet; han påtager sig derfor skylden for et mord og er så sikret livsvarig tryghed. Det forsømte
(Dansk Biografisk Leksikon)
assurancesvig. Siden oplevede H. den vanskæbne at hans egen gård delvis brændte dagen efter at den var assureret. Familie Forældre: præst på Vemmetofte Peder H. (1694–1775) og Edele Cathrine Hørning (1710–91). -8.2.1775 i Kbh. (Petri) med Friderica Christina
(Dansk Biografisk Leksikon)
assurancesvig. Schovelins bog, der s.å. fremkaldte et svar fra Anders Vigen i "Anti-Schovelin", beskyldte T. for hensynsløs behandling af varetægtsfangen og for utilladelige forhørsmetoder. Allerede 1920 havde højesteret afslået sagens genoptagelse. Efter at T. som dommer havde afvist