asfaltering
Asfaltering, (se asfaltere), det at asfaltere; asfaltbelægning.
Asfaltering, (se asfaltere), det at asfaltere; asfaltbelægning.
asfalteringen dog først rigtig påbegyndt i 1930'erne. En moderne vej er kendetegnet ved sin tværsnitsgeometri, især breddeelementer, sin tracering (indpasning i landskabet, se tracé), den fysiske opbygning (vejbefæstelse) og endelig vejens udstyr. Breddeelementerne i en vejoverflade fastlægges under hensyntagen
asfaltering, renovering af eksisterende hovedveje og anlæggelse af motorvejsstrækninger. Tillige planlægges motorvej mellem Tirana og Pristina i Kosovo. Telekommunikation var tidligere stærkt begrænset, og først i 1990 blev Albanien koblet til det internationale telefonnet. Antallet af telefonabonnenter i 1990 var
asfaltering af veje. Naturlige kilder er fx jord- og ørkenstøv, havsprøjt, pollen, små planterester, bakterier og vira samt aske fra vulkanudbrud. Nogle kilder kan tilmed være både naturlige og menneskeskabte – det sidste gælder for eksempel partikler fra skov- og andre
(Trap Danmark)
asfaltering og brolægning for næsten 1 million kroner. Både beløbet og anlæggenes omfang viser, at sognerådet fandt det nødvendigt at give Esbjerg en moderne bys infrastruktur. Vandtårnet har i mange år været anvendt som udkigstårn. I starten af 1990´erne
(Naturen i Danmark)
asfalteringen er nævnt, påvirkningen af energistrømme og stofkredsløb ligeså. Men også den stadige trafik og de mange mennesker med deres hunde og katte bevirker, at især mange pattedyr og flere fuglearter fortrækker, selv om fødegrundlaget og redepladserne måske var til