arvemasse
Arvemasse, det biologiske materiale, som indeholder en organismes arveanlæg, gener. Hos alle én- og flercellede organismer samt hos en række vira består arvemassen af DNA, mens den hos andre vira består af RNA. Se også genom.
Arvemasse, det biologiske materiale, som indeholder en organismes arveanlæg, gener. Hos alle én- og flercellede organismer samt hos en række vira består arvemassen af DNA, mens den hos andre vira består af RNA. Se også genom.
arvemasse. Et individs genom omfatter den genetiske information, det grundlagdes med ved befrugtningen, dvs. det arvemateriale, som æg og sædceller har bidraget med. Ved en arts genom forstår man derimod det minimum af arvemasse, som kendetegner arten. Menneskets genom omfatter
Arvemassen kan enten være dobbeltstrenget DNA, enkeltstrenget DNA eller RNA, og alt efter størrelsen rummer arvemassen fra tre til ca. 150 forskellige gener. Nogle bakteriofager er stavformede, mens andre har et hoved af form som et ikosaeder (dvs. med 20 flader
arvemasse som moderindividet. Ved kønnet formering blandes to forældreindividers arvemasse ved befrugtning. Ukønnet formering Ukønnet formering ved deling af modercellen i to identiske datterceller er den dominerende formeringsmåde hos encellede organismer. Der findes dog også tilfælde, hvor modercellen vokser sig
arvemassen. Flere af disse findes som områder på kromosomerne kaldet minisatellitter. Yderligere er ca. 30% af menneskets arvemasse opbygget af såkaldte mobile DNA-elementer, hvert kun i et moderat antal kopier. De er i høj grad ansvarlige for arvemassens variation
arvemassens natur har mennesket erfaret arvens eksistens og har følt sig tilskyndet til at søge arvens lovmæssighed udredet, dvs. søgt efter den systematik, som i dag benævnes arvelæren. Den moderne arvelæres fædre foretog deres grundlæggende iagttagelser og de heraf afledte
arvemassen (kernegenomet) og dermed næsten alle cellens gener; den resterende del af arvemassen findes i cellens mitokondrier (mitokondriegenomet, mitokondrie-DNA). Et gen omfatter kodende sekvenser samt regulerende sekvenser, som styrer afskrivningen, transkriptionen, af genet til RNA, og som modtager signaler
arvemasse. Det endegyldige bevis kom dog ikke før 1944 på grundlag af et stort forskningsarbejde af den amerikanske bakteriolog Oswald Avery og hans to medarbejdere, Colin MacLeod (1909-1972) og Maclyn McCarty (1911-2005), der klart viste, at det var
arvemassen) hos levende organismer. Den genteknologiske viden og metodik er central inden for bioteknologi, hvor man vha. genetisk ændrede organismer fremstiller en lang række stoffer, fx enzymer og lægemidler, i stor mængde. I 1970'erne og 1980'erne udvikledes en
arvemasse eller findes uden for arvemassen. Genoverførslen kan generelt bruges til at komplementere, og derved korrigere gendefekter, eller til at forstærke funktioner, der ikke nødvendigvis er defekte, men som kan have betydning for bekæmpelse af en sygdomsproces. Arvemateriale kan overføres