arveanlæg
Arveanlæg, se gen.
Arveanlæg, se gen.
arveanlæg fra den ene art til den anden, endog med så stor en udviklingsforskel som mellem et menneske og en bakterie. Herved var der pludselig skabt muligheder for, at store mængder af en fredelig mikroorganisme som colibakterien kunne benyttes som
arveanlæg er, når forsikringsselskabet ikke i forbindelse med eller efter indgåelse af aftaler må anmode om, indhente eller modtage og bruge oplysninger, der kan belyse en persons arveanlæg og risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme, herunder kræve undersøgelser
arveanlæg. Til en RFLP-analyse bruges normalt DNA isoleret fra blod- eller fostervandsprøver. Selvom der kun er enkelte celler, fx fra et hår, og derfor en uhyre ringe mængde DNA til rådighed for undersøgelsen, kan man udføre en RFLP-analyse
arveanlæg, der med næsten 100 procents sikkerhed vil medføre, at individet udvikler sygdom (fx Huntingtons chorea eller andre såkaldt dominant arvelige sygdomme), over en noget mindre risiko ved visse arvelige kræftsygdomme (nogle sjældne former for brystkræft, tyktarmskræft og æggestokkræft) til
arveanlæg. Navnet blev valgt som reaktion mod det da anvendte ord pan-gen, der var inspireret af Darwins teori om pangenesis, ifølge hvilken arveanlæg er mobile, partikulære enheder. For Wilhelm Johannsen derimod var genet et begreb, en praktisk regneenhed, der
arveanlæg fra en vilkårlig organisme til bakterier og at få de overførte arveanlæg til at sameksistere og fungere i bakterierne til produktion af et forudbestemt protein. På kort tid blev gensplejsningsteknikken også industrielt anvendelig, og bakterier og gær, oftest tarmbakterien
arveanlæg. Mutationer kan være nyttige eller skadelige for bæreren af arveanlæggene. En nyttig forandring kan give en variation, som er en afgørende forudsætning for arters udvikling. En skadelig forandring i arveanlæg kan fx være kræft. Mutationer kan opstå i alle
arveanlæg, og ved gentagen selektion kan sorten forbedres. I traditionel planteforædling kan ny variation ud over ved krydsning også skaffes gennem mutationsforædling. Her benyttes kemiske stoffer eller bestråling til at fremkalde ændringer i plantens arveanlæg. I hybridforædling af bl.a. roer
arveanlæg, og om de mekanismer, der ligger bag den naturlige selektion, fx presset fra omgivelserne (årsagsanalysen). Hvis det kan vises, at videreførelsen af en organismes arveanlæg i langt højere grad sikres, hvis organismen har et bestemt træk, end hvis dette