arterie
En arterie er en pulsåre, der leder blodet fra hjertet ud i vævenes hårkar (kapillærer). Se blodkar.
En arterie er en pulsåre, der leder blodet fra hjertet ud i vævenes hårkar (kapillærer). Se blodkar.
Arterier De største arterier, fx legemspulsåren, aorta, som hos mennesket når en diameter på ca. 2,5 cm og en vægtykkelse på knap 2 mm, kaldes elastiske arterier, fordi de i det midterste lag i karvæggen, tunica media, danner talrige
arteria brachialis, der, i fortsættelse af arteria axillaris fra armhulen, løber langs overarmens inderside til albuens forside, hvor den deler sig i to pulsårer, arteria radialis og arteria ulnaris, hvis grene forsyner underarm og hånd. Radialis-arterien er bekvemt tilgængelig
arterier, fx hjertets, hjernens og nyrernes arterier. Årsager og udvikling Aterosklerose udvikles ved et kompliceret samspil af forskellige faktorer. Den vigtigste er forøget koncentration af nogle af blodets fedtholdige proteiner, især de mellemstore lipoproteiner (LDL) med et stort indhold af
Arteri-, se pulsårerne.
arterier, som forbinder de større arterier oven for og neden for leddet. Ved aflukning af en stor arterie, fx pga. åreforkalkning, som ofte rammer benets arterier, kan disse arterielle net spille en vigtig rolle som alternative veje uden om aflukningen
arteria mammaria på brystvæggens inderside eller arteria gastroepiploica ved mavesækken. Arterien frilægges og forbindes med kranspulsåren på den anden side af det forsnævrede sted. Ofte anvendes arterieteknikken på én kranspulsåregren suppleret med veneteknik på de andre. Ved hjerteklapoperationer kan der
arterie (arteriografi) eller vene (flebografi). Optagelserne behandles i reglen elektronisk, evt. i forbindelse med CT-scanning. Med radioaktive isotoper kan der udføres arterie- og venescintigrafi samt billeddannelse af fordelingen af blodforsyningen i fx hjerne og hjerte. Blodkarrene kan desuden billedfremstilles
arterier for atter at ledes tilbage til hjertet, oftest gennem vener. Blodkarsystemerne inddeles i åbne og lukkede; i sidstnævnte cirkulerer blodet i et lukket rørsystem, hvor stofudveksling i vævene sker over karvæggen, typisk kapillæret. Dette er tilfældet hos alle hvirveldyr
arteria carotis), de to mindre pulsårer i hver side af halshvirvelsøjlen (arteria vertebralis) og disses arteriegrene inde i kraniet. Undersøgelsen udføres ved indførelse af et kateter via lårpulsåren med påfølgende indsprøjtning af kontrastmiddel i de enkelte arterier. Undersøgelsen anvendes ved