arrogance
Arrogance, (fr., af lat. arrogantia), storsnudethed; hovmod; udæsken.
Arrogance, (fr., af lat. arrogantia), storsnudethed; hovmod; udæsken.
arrogance ved ikke klart at tage afstand fra de pågældende ytringer og ved ikke at have mødtes med de 11 ambassadører, og at denne arrogance i sig selv blev udløsende for krisen. Samtidig blev kritisk fokus rettet mod de imamer
af den intellektuelle arrogance, som prægede hans dialog med samtidens forskningskollegaer. Bogen giver også et godt indblik i de økonomiske præmisser, som videnskabsmanden Gauss var underlagt; hvordan pengene også dengang bestemte, på hvilke forskningsmæssige områder Gauss gjorde sine videnskabelige opdagelser.
han de psykiske konflikter, der opstår, da de liberalaristokratiske idealer fra 1850'erne og 1860'erne bukker under for gammel social arrogance eller for den moderne kamp om social position og penge. Læs mere i Den Store Danske Østrig – litteratur
arrogance. Han var kraftigt medvirkende til, at Vesttykland slap forholdsvis let gennem 1970’ernes økonomiske krise, men den største indenrigspolitiske udfordring kom dog fra terrorgruppen Rote Armee Fraktion. Mellemdistanceraketterne Med sit engagement for opstillingen af mellemdistanceraketter i Europa i 1979 bragte
arrogance i vurderingen af den arabiske verdens evne til at komme sig efter Seksdageskrigens nederlag. Det officielle Israel antog, at det ville tage mindst ti år. Det var en del af forklaringen på, at Israel var uforberedt, da Syrien og
arrogance, som ofte virkede stødende. I Cromwelltiden opholdt han sig i Frankrig, hvor han konverterede til katolicismen. Ved Restaurationen 1660 vendte han hjem og fik flere høje embeder, som han dog måtte opgive ved gennemførelsen af Testakten 1673, som udelukkede
i 1961 og modsatte sig USA's intervention i Den Dominikanske Republik i 1965. Fra 1966 rettede han en skarp kritik mod USA's Vietnampolitik, bl.a. i bogen The Arrogance of Power (1966). Læs mere i Den Store Danske Svinebugtaffæren Vietnamkrigen
arrogance". I særdeleshed fordømte man jødiske psykoanalytikere og seksualforskere, der skulle have korrumperet det tyske sjæleliv. Hermed har man sikkert kunnet finde en vis resonans i småborgerskabet. Men samtidig blev der udarbejdet mere omfattende lister over uønsket litteratur til information
arrogance, som Mohamed Bouazizi og borgerne i Sidi Bouzid reagerede på, kunne mange tunesere identificere sig med. Snart bredte protester og demonstrationer sig til hele landet i det, der senere i Vesten blev kendt som Jasminsrevolutionen og Det Arabiske Forår