arkadisk
Arkadisk, (se Arkadien), idyllisk; landlig.
Arkadisk, (se Arkadien), idyllisk; landlig.
arkadiske bystater tilsluttet Det Peloponnesiske Forbund; i 400-t. blev de også samlet i et arkadisk forbund. Efter Spartas nederlag ved Leuktra i 371 f.Kr. grundlagdes Megalopolis i 368 som hovedsæde for den (gendannede) arkadiske forbundsstat. I 235 f.Kr. blev
Arkadiske Forbund ved en synoikisme af mindst 20 og højst 39 mindre byer, måske som forbundshovedstad. Efter forbundets sammenbrud søgte dele af megalopolitanerne i 361 f.Kr. at vende tilbage til de forladte byer, men oprøret blev nedkæmpet. Megalopolis var tænkt
Aineas fra Stymfalos, der var general for Det Arkadiske Forbund i 367, er usikker. Hans betydning ligger især i de oplysninger, han giver om sociale og økonomiske forhold. Sprogligt set er han interessant for studiet af det hellenistiske sprog koine.
arkadiske gren er udelukket fra havet af andre dialekter, og den geografiske fordeling forklares oftest med, at nogle, der talte arkado-kyprisk, udvandrede til Cypern, før adgangen til havet blev spærret, vel af den doriske indvandring. Arkado-kyprisk udviser flere
æbler af Afrodite; dem kastede han fra sig under løbet. Atalante bøjede sig efter dem og tabte dermed væddeløbet. Atalante er formentlig en lokal arkadisk sideform til Artemis. Læs mere i Den Store Danske athenske sagnkreds Grækenland i oldtiden – religion
arkadisk nydelse, en teknisk virtuositet og en ornamentrigdom, der undertiden synes at være et fantasifuldt mål i sig selv. I Rom byggedes Den Spanske Trappe og Trevifontænen. Om denne fase anvendes undertiden den italienske betegnelse barocchetto. De ledende arkitekter var
arkadiske" digtere i Minas Gerais, markeret 1768 af Gláudio Manuel da Costa (1729-89) med Obras Poéticas. Costa deltog i en sammensværgelse mod det portugisiske kolonistyre i 1789 ligesom Tomás Antônio Gonzaga (1744-1810), forfatter af yndefuld kærlighedspoesi. Oplysningstidens tanker
Rembrandt, men knytter sig mere til Jan Lievens' udtryksform. Motiverne er hyrder i arkadiske landskaber, mytologiske og religiøse scener samt karakterhoveder, og som i malerierne skildrer han med forkærlighed dyr. Castiglione er sandsynligvis den første kunstner, der systematisk dyrkede monotypien.
arkadisk landskab", og det delvis bevarede digt Om Jagt viser Nemesianus som en habil om end ikke original digter, der med tematiske og sproglige lån fra bl.a. Theokrit og især Vergil viderefører den hellenistiske og romerske poesis længsel efter livet