aristokratisk
Aristokratisk, (se aristokrati), adelig; ædel; fornem.
Aristokratisk, (se aristokrati), adelig; ædel; fornem.
aristokratiske stater er relativt få, og alle stater var af begrænset omfang. Den aristokratiske styreform var baseret på få, lokale familier eller klaner, hvis sociale, økonomiske eller religiøse forhold legitimerede deres magt. I græsk forfatningshistorie hører aristokratiet hjemme i perioden
aristokratiske filosofisk-religiøse systemer, som opstod under Zhoudynastiet (1027-221 f.Kr.) og kulminerede i midten af det første årtusinde f.Kr., men med vidt forskellig tolkning. Fælles for dem var en oplevelse af, at den rette forståelse af dao var ved
aristokratisk kultur, og mange byer var ledet af en konge, lucomon. Der var på intet tidspunkt tale om en stat i moderne forstand, men derimod om et folk, der var bundet sammen af en fælles materiel og åndelig kultur. Den
aristokratiske styreformer erstattedes de fleste steder af egalitarisk tyranstyre eller demokrati. Medvirkende hertil var især en udvikling af våben og militær organisation. Det sværtbevæbnede fodfolk, som var identisk med statens mandlige borgere, blev strategisk afgørende, og nye idealer som individuel
aristokratisk stolthed, som var gået tabt i det borgerlige Danmark. Karen Blixen i Den afrikanske farm og personlige breve Efter Karen Blixens død blev et udvalg af hendes breve til familien udgivet med titlen Breve fra Afrika (1978, udvidet udg
aristokratiske religion var henvendt til forfædrene. Et vigtigt middel til kommunikation med guder og forfædre var orakeltagning ved hjælp af skildpaddeskjolde og skulderblade fra okser. Ved at udbore bestemte steder på dem og ophede dem med gløder opnåede man, at
aristokratisk karakter pga. valgregler, der begunstigede de store jordbesiddere, og som følge af indførelsen af 12 kongevalgte landstingsmænd (af de i alt 66 medlemmer). De to tings kompetence forblev i øvrigt uændret. Den meget forskellige sammensætning af tingene og en
aristokratisk ideologi og afspejler en tid med politisk turbulens og sociale omvæltninger. Digteren fremstiller sig selv som en mand fra de ledende kredse, der er offer for angreb fra sine fjender og forræderi fra sine venner. Fra sit eksil drømmer
aristokratisk herkomst og ledede det dominerende malaysiske parti United Malays National Organization (UMNO) 1952-70 og den multietniske koalition Alliancen, der dannede regering op til og efter uafhængigheden af Storbritannien 1957. Han var premierminister i Malaya-føderationen 1957-63 og