aristokrat
Aristokrat, (gr. aristo- + -krat), medlem af overklassen el. adelen.
Aristokrat, (gr. aristo- + -krat), medlem af overklassen el. adelen.
er fine, runde småkager, hvor dejen er smagt til med revet citronskal og finthakkede mandler.
aristokrater. Grimm kom til Paris i 1749, som sekretær for den tyske grev von Friesen. Her blev han ven med Jean-Jacques Rousseau, der introducerede ham til Denis Diderot og d’Holbach og deres omgangskredse. Diderot og Grimm var nære
aristokrater, men mellem sværtbevæbnede infanterister, hoplitter, i tæt formation, falanks. Samtidig med denne militære reform førte indre stridigheder og en befolkningstilvækst i selve Grækenland til grundlæggelsen af flere hundrede kolonier i Middelhavet og Sortehavet og langs Ægæerhavets nordkyst. Se Hellas
på hans samfundssucces; eftertiden har fastholdt ham som den præcise og ironiske samfundssatiriker, aristokrat, demokrat — og venstrefløjspolitiker, som også i en række skuespil og artikler i Stavanger Avis tydeligt markerede sine synspunkter. Læs mere i Den Store Danske norsk litteratur
aristokrat af fødsel og udgav på baggrund af et ophold i USA en fortolkning af det amerikanske folkestyre i værket De la Démocratie en Amérique, 1-4 (1835-40). Det var en systematisk beskrivelse af et samfund, som Tocqueville mente
aristokrater profanerede De Eleusinske Mysterier og en nat skamferede alle byens hermer, særlige statuer af guden Hermes. Andokides blev anmeldt og arresteret, og han undgik kun dødsdom og henrettelse ved at optræde som meddeler og vidne for bystaten. Han blev
aristokrat. Han udviklede sin filosofi om idéer, kaldet idéologie (ideologi). Han mente, at det bevidste liv var resultatet af sanseindtryk fremkaldt af neurologiske reaktioner og således biologisk frem for åndelig. Han samlede en gruppe af yngre filosoffer, som kaldte sig
aristokraten, var retfærdig og fortjent. Ud over den såkaldte højadel kan også andre grupper som biskopper og professorer opfattes som en del af aristokratiet. Aristokrati i dansk historie I Danmark sikrede aristokratiet, "rigets bedste mænd", sig stor indflydelse fra midten
Gielgud og Max von Sydow låner han sommetider sit navn og ansigt til mere kulørte produktioner, men bevarer med sit afdæmpede, kontrollerede spil sin kunstneriske integritet og fremstår gerne som ironisk aristokrat. Læs mere i Den Store Danske tysk film