arianisme
Arianismen er en bevægelse fra 300-tallet med udspring i den aleksandrinske teolog Arius' lære om, at Guds Søn, Kristus, kun var en skabning, det vil sige ikke evig, men skabt i tiden og senere ophøjet til at være gud
Arianismen er en bevægelse fra 300-tallet med udspring i den aleksandrinske teolog Arius' lære om, at Guds Søn, Kristus, kun var en skabning, det vil sige ikke evig, men skabt i tiden og senere ophøjet til at være gud
arianismen blandt germanske folkestammer. Arianske synspunkter, der siden dukkede op i unitarismen, blev af både middelalderkirken og Reformationen fordømt som kætterske. Næsten alle kirkesamfund, deriblandt den danske folkekirke, holder fast ved den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse fra 381. Læs mere i
arianismen og blev forvist af kejser Theodosius i år 383 som følge af sin modstand mod nikænsk ortodoksi. Hans lære kendes først og fremmest fra kritikerne, herunder Basilios af Caesarea og Gregor af Nyssa, der begge skrev værker mod Eunomios
arianismen og bestræbelsen for samlingen af de antiarianske retninger (se den arianske strid). Hans forfatterskab omfatter foruden bibelkommentarer, hymner og polemiske skrifter det dogmatiske hovedværk Om Treenigheden, et stort anlagt opgør med arianismen. Han står som en betydningsfuld formidlerskikkelse mellem
arianismen, der derved blev udbredt blandt goterne. Hans mission begyndte blandt goterne nord for Donau, men måtte pga. forfølgelser siden holdes inden for Romerriget, dvs. syd for Donau. Wulfilas ariansk farvede trosbekendelse er bevaret i en ufuldstændig form. Læs mere
ivrige bekæmpelse af arianismen og af sekter, der prædikede en overdreven askese. Af hans store forfatterskab er kun lidt bevaret. Hans 333 jamber til Seleukos er vigtige, fordi de rummer en af de ældst kendte lister over de bibelske skrifter.
arianismen, men hævdede samtidig at den rationelle del af den menneskelige sjæl i den inkarnerede Kristus var erstattet af det guddommelige logos. Denne lære om foreningen af det guddommelige og det menneskelige (se kristologi) blev fordømt på flere konciler som
biskopper og klosterforstandere i Egypten. I det 39. påskebrev, skrevet i 367, findes den ældst kendte opregning af de 27 skrifter, som Det Nye Testamente endnu omfatter. Læs mere i Den Store Danske arianisme Alexander af Alexandria den nikænske trosbekendelse
arianismen (se den arianske strid), og med sin betoning af Helligåndens guddommelighed nyformulerede han den nikænske lære. Basilios' forfatterskab rummer dogmatiske og asketiske skrifter, flere end 300 breve og talrige taler; særlig berømt blev Hexaëmeron (græsk 'Seksdagesværket', ni taler over
arianismen, som andre germanerkonger havde gjort. Dette lettede samarbejdet med den katolske romerske befolkning, han kom til at herske over. Som leder af den frankiske kirke indkaldte han den første rigssynode i Orléans i 511. Han udsendte i sine sidste