argumentativ
Argumentativ, (af lat. argumentativus), som indeholder argumenter; argumenterende.
Argumentativ, (af lat. argumentativus), som indeholder argumenter; argumenterende.
argumentativt kun opnå foreløbige og gradvise præciseringer, fordi vor eneste målestok er dagligsproget selv. En anden konflikt mellem de to lejre vedrører forholdet mellem reglerne for gyldig argumentation og anvendelsen af dem i konkrete situationer, hvor vi faktisk argumenterer: Hvis
argumentativ-kommunikativ offentlighed. Habermas argumenterer i anden halvdel af sit hovedværk for, at den borgerlige offentlighed forfalder i løbet af 1800-tallet. Den bliver en kommercielt drevet offentlighed, baseret på behov frem for fornuft. Fejlfortolkning af begrebet Selvom Habermas' fremlægger
argumentative procedurer. Denne "dialektik" var langt ude beslægtet med Aristoteles' topik, men den var mere retorik end logik, og dens tilhængere (ramisterne) brugte den tit til litterær analyse. Pierre de la Ramée var i 1561 gået over fra katolicismen til