argumentation
Argumentation, (af lat. argumentatio), bevisførelse.
Argumentation, (af lat. argumentatio), bevisførelse.
argumentation og mange erfaringsbaserede observationer om argumentation. Deres opdatering af den aristoteliske retorik og dialektik blev grundlaget for deres nyretorik, der udkom i 1958, Théorie de l’argumentation. La nouvelle rhétorique (engelsk: The New Rhetoric. A treatise on Argumentation, 1969). Nyretorikkens
argumentation og modargumentation) og en afslutning (appel til tilhørernes følelser). Cicero rådede til at opbygge en tale i fire til seks dele: Exordium (talens indledning) Partitio (talens disposition – så tilhørerne ved, hvad der skal ske) Narratio (sagsfremstilling) Argumentatio/confirmatio (argumentation) Refutatio
argumentation og tænkning. Ifølge Dewey tager videnskabelig argumentation udgangspunkt i analysen af en konkret problemstilling. Analysen kan resultere i en arbejdshypotese vedrørende problemstillingen og fungerer dermed som en fiksering af undersøgelsens mål og midler. Som afslutning på undersøgelsen kan man
argumentation og høflighed. Den integrerede pragmatik er udviklet af den franske sprogforsker Oswald Ducrot, der opfatter en del af pragmatikken som integreret i semantik. Sandhedsbetingelserne er her sekundære i forhold til sprogets indbyggede dynamik og argumentation. Metoden er strukturalistisk på
argumentation, ifølge hvilken templets og Jerusalems ødelæggelse i år 70 e.v.t. optrådte som bevis på Guds forkastelse af det Israel, som forkastede Jesus. Kærlighed til Kristus og had til dem, der ifølge kristen opfattelse var skyld i hans død, blev
argumentation, fx hvad der kendetegner argumenter, hvilke funktioner de har, hvordan de bruges osv. Et argument kan opfattes som et træk inden for et bestemt system. Argumentationsteorien undersøger dette systems nærmere karakter: Om det er logisk eller kausalt eller noget
argumentation, som hos Aristoteles ikke er videnskabelig i strikt forstand. Endelig rummer Analytikken (ikke overs.) dels en samlet fremstilling af Aristoteles' "syllogistik" (aristotelisk logik), dels en fremstilling af hans videnskabsideal: Et strengt deduktivt system af nødvendigvis gyldige syllogismer, baseret på
argumentation for menneskelige værdier, som han søgte, lå udfoldet i en glemt og fortrængt, klassisk lære: den aristoteliske retorik og topik. Nyretorik Resultaterne er fremlagt i hovedværket La nouvelle rhétorique: traité de l'argumentation (1958). Hermed blev Perelman foregangsmand for
argumentation. I 80 forsvarede han Sextus Roscius mod en formentlig falsk anklage for fadermord; bag den stod folk, der var knyttet til diktatoren Sulla. Talen var et indirekte angreb på det konservative diktatur. Efter Sullas død var Cicero i 70 talsmand