arbejdsskole
Arbejdsskole, undervisningsmetode, der lægger vægt på elevmedbestemmelse og manuelle arbejdsformer, inspireret af pædagoger som J.H. Pestalozzi, J. Dewey mfl.
Arbejdsskole, undervisningsmetode, der lægger vægt på elevmedbestemmelse og manuelle arbejdsformer, inspireret af pædagoger som J.H. Pestalozzi, J. Dewey mfl.
arbejdsskolen", hvor vægten blev lagt på de manuelle håndværksfag. Han fremhævede den opdragende virkning, der udgik fra disse fag, og begrundede deres værdi ud fra såvel sociologiske som psykologiske overvejelser. Det var en færdighedsskole snarere end en bogskole, han ønskede
arbejdsskole. Det vigtigste værksted er trykkeriet, hvor børnene lærer at læse og skrive egne tekster, "den frie tekst". I klasseavisen gør børnene rede for ugens arbejde og for planlægningen af den kommende uge. Der lægges vægt på kommunikation og deltagelse
Arbejdsskolen, 1980), hvori han fremsatte arbejdsskoletanken, der spillede en stor rolle i 1900-tallets reformpædagogik. Fra 1918 til sin død var Kerschensteiner honorær professor ved universitetet i München, hvor han beskæftigede sig med teoretisk-filosofisk pædagogik. Læs mere i Den
arbejdsskolen og individuel undervisning, og udgav lærebøger om bl.a. regnemetodik. Arvin deltog som toneangivende i pædagogisk foreningsliv, bl.a. som formand for Socialpædagogisk Forening for Ny Opdragelse (1940-51) og for det udvalg, som førte til oprettelse af Danmarks Pædagogiske Institut
arbejdsskole. I 1930'erne blev der indført et tiårigt 3-trinsforløb: grundskole (1.-4. klasse), ufuldstændig mellemskole (5.-7. klasse) og mellemskole (8.-10. klasse). Adskillige ændringer, der blev vedtaget løbende efter kommunistpartiets direktiver, vedrørte de tre trins indhold og
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
arbejdsskole af stor betydning. Da Margrethe Petersen vendte hjem, holdt hun 1913-14 foredrag om arbejdsskolen i Pædagogisk Selskab. Efter den tyske reformpædagog P. Petersens foredrag i 1923 arrangerede hun sammen med skoleinspektør G.J. Arvin og læreren Henning Meyer, der
(Dansk Biografisk Leksikon)
arbejdsskole, 1805 et arbejdshus, og en række afhandlinger viste at han mente at præsten på landet skulle være landbrugsfaglig vejleder. Under englændernes indfald 1807 overtog han sammen med etatsråd Fr. de Coninck og grev S.L. Schulin en del af den
(Dansk Biografisk Leksikon)
arbejdsskolen" fandt i K.-J. en ivrig talsmand. – Som formand for det af undervisningsministeriet i 1941 nedsatte udvalg der udarbejdede den ret store undervisningsvejledning af 1942 tog K.-J. sig personlig især af kapitlet om faget historie. Da ministeriet ikke
(Dansk Biografisk Leksikon)
Arbejdsskolens styrelse 1959–68 samt medlem af invalideforsikrings-kommissionen, samordningsudvalget vedr. revalidering, vanførenævnet, udvalget vedr. invalidepension, socialreformkommissionen, revalideringsnævnet m.v. Også i det internationale arbejde for de vanføre har han gjort sig stærkt gældende. 1946 var han medstifter af Vanføres nordiske