appellere
Appellere, (af lat. appellare 'tale til, kalde'), 1 indanke en sag for en højere domstol. 2 påberåbe sig; påkalde ens hjælp.
Appellere, (af lat. appellare 'tale til, kalde'), 1 indanke en sag for en højere domstol. 2 påberåbe sig; påkalde ens hjælp.
appelleres til den overordnede ret én gang (toinstansprincippet), men også kun én gang; byretsafgørelser kan appelleres til landsretten og landsretsafgørelser til Højesteret. En byretsafgørelse, der har været behandlet af landsretten som ankeinstans, kan dog undtagelsesvis appelleres til Højesteret, hvilket imidlertid
appellere til modtageren: Etos Når en taler appellerer med etos, er det for at få tilhørerne til at opfatte hende eller ham som troværdig. Etosappellen er uundværlig i den politiske tale. Ifølge Aristoteles er der tre vigtige elementer i opbygning
appelleres til en af de 13 føderale appeldomstole (U.S. Courts of Appeal), hvis afgørelse kan appelleres til landets højeste instans, United States Supreme Court, dog ofte kun hvis der er givet særlig bevilling fra denne instans (certiorari). Hver delstat har
appelleres til (indbringes for) landsretterne, og landsretternes afgørelser appelleres til Højesteret (toinstansprincippet). Sager af mindre betydning kan ikke appelleres uden tilladelse, og en sag, der er behandlet af landsretten som appelret, kan kun med tilladelse appelleres videre til Højesteret (tredjeinstansbevilling
appellerende kunst, der vil gribe og involvere modtageren. Udtryksregistret er meget omfattende, fra en psykologisk nuanceret portrættegning, inderliggjort og neddæmpet, til en pompøs, stiliseret kunst, der iscenesætter og forherliger kirkens og den enevældige fyrstes magt. Udtryksformen er sanselig, farverig og
appelleres til Højesteret. Sager, der er behandlet af en byret, kan appelleres til en landsret, men appel til Højesteret kan kun foretages med tilladelse (tredjeinstansbevilling) fra Procesbevillingsnævnet. Visse sager, fx sager om mindre bøder og afgørelser i mindre, civile sager
appellerer til tilhørerens følelser og fordomme, ikke til hans forstand. Argumentum ad ignorantiam Argumentum ad ignorantiam (latin: 'bevis for uvidenheden'). Dette argument spiller på og appellerer til tilhørerens uvidenhed, fx at der findes spøgelser, fordi ingen har kunnet bevise, at
appellere med logos Det at appellere med logos vil i retorikken sige at give de belæg for sine påstande, som publikum kan acceptere. Dermed er det også givet, at appellerne ikke behøver at være gyldige i streng logisk forstand. En
appellere retsafgørelser, der efter Retsplejeloven ikke frit kan appelleres. Procesbevillingsnævnet består af en højesteretsdommer, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og en jurist, der er universitetsansat eller har særlig videnskabelig uddannelse. Nævnets medlemmer beskikkes for to år med mulighed for