apokryfer
er skrifter, der har status som en slags tillæg til henholdsvis Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Læs mere i Den Store Danske gammeltestamentlige apokryfer pseudepigrafer nytestamentlige apokryfer
er skrifter, der har status som en slags tillæg til henholdsvis Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Læs mere i Den Store Danske gammeltestamentlige apokryfer pseudepigrafer nytestamentlige apokryfer
apokryfer: historiske skrifter (Makkabæerbøgerne), visdomsskrifter (Siraks Bog, Visdommens Bog), legender (fx Tobits Bog, Judits Bog og Susanna i Badet) samt nogle mindre skrifter. Det Gamle Testamentes apokryfer aftrykkes i visse danske bibeludgaver. Læs mere i Den Store Danske pseudepigrafer nytestamentlige
skrifter. I det gammeltestamentlige apokryfe skrift Visdommens Bog står om Gud, at "alt har han skabt efter mål, tal og vægt" (11,20). Det fremgår, at det var disse guddommelige principper, der lod kosmos fremstå af kaos, og at alt
skrifter, der ikke fandtes i den hebraiske Bibel, de såkaldte apokryfer. I kirkens Bibel bringes skrifterne i Septuagintas rækkefølge, hvor fx profetskrifterne står til sidst og de apokryfe skrifter er anbragt i overensstemmelse med deres genre. Den katolske kirke har
er det græske navn på det sidste skrift i Det Nye Testamente, nemlig Johannes' Åbenbaring. En række apokryfe skrifter har også navn af apokalypser, bl.a. Adams Apokalypse og Paulus' Apokalypse. Læs mere i Den Store Danske Johannes' åbenbaring apokalypse apokalyptik
apokryfe skrifter om hendes levned. Forskning Sagaforskningen ligger til grund for faget nordisk sprog og litteratur. Den begyndte i 1500-t., hvor norske, danske og svenske historikere fik øje for, at fornaldarsagaerne og kongesagaerne kunne bruges i arbejdet med rigshistorierne
række apokryfe skrifter, der beretter om de enkelte apostles liv, missions- og forkyndervirksomhed. De er ofte skrevet med et legendeagtigt præg; undertiden er de mere eller mindre sekteriske. Blandt de vigtigste er de såkaldte Andreas-, Paulus-, Peters-, Thomas- og Johannesakter.
apokryfe skrifter hører hjemme i Bibelen, førte i 1826 til opløsning af det nære samarbejde mellem mange europæiske bibelselskaber og det britiske bibelselskab. Et fornyet internationalt samarbejde tog form efter 1930 og kulminerede i 1946 med dannelsen af The United
en række ansete fagbøger på dansk og tysk og udgav en oversættelse af GT (1910) og af de apokryfe skrifter (1920). Hans forskning omfattede endvidere klassisk arabisk litteratur, Koranen og islam. Læs også om Frants Buhl i Dansk Biografisk Leksikon.
på en række personer i Bibelen og de apokryfe skrifter, heriblandt 1) ypperstepræsten Jason, ca. 175 f.Kr., der stod for en prohellenistisk kurs, men blev fortrængt af Menelaus, og 2) Paulus' vært under opholdet i Thessalonika (Ap.G. 17,5-9).