apatit
Apatit, se apatitgruppen.
Apatit, se apatitgruppen.
apatit. Pegmatitter kan være rige på fosformineraler, hvoraf de vigtigste er monazit og xenotim. I sedimentære bjergarter kan fosfor være bundet til lerpartikler eller være udfældet som apatit i noduler eller lag af fosforit, den vigtigste råfosfatkilde. Ved forvitring kan
Apatit, der er gruppens hovedmineral, kan også være farveløs, grøn, gul eller violet. Fosfor kan helt eller delvist erstattes af silicium, vanadium og arsen, som fx i mineralerne britholit og vanadinit, sidstnævnte med sammensætningen Pb5(VO4)3(Cl). Apatit er
apatit vekslende med kitin og scleroprotein. Den forholdsvis lille krop, der rummer kropshule, fordøjelsessystem, muskler mv., ligger helt tilbage imellem skallerne, og herfra strækker kappen sig frem langs skallernes inderside. Det herved afgrænsede rum, der optager langt størstedelen af pladsen
apatit samt fluoridet fluorit. Plagioklas, diopsid og hornblende er vigtige mineraler i magmatiske og metamorfe bjergarter; calcit, anhydrit og gips er vigtige i sedimentære bjergarter som fx kalksten samt saltforekomster og apatit i fosforit. Calciumcarbonat og -fosfat er hovedbestanddele af
apatit. Fosforit findes i lag, der er fra få centimeter til adskillige meter tykke. Den består af afrundede korn, oftest ca. 2 mm i diameter (oolitter), der opbygges af koncentriske lag af apatit aflejret omkring små korn af kvarts, ler
apatit, hårdhed 5 feldspat, hårdhed 6 kvarts, hårdhed 7 topas, hårdhed 8 korund, hårdhed 9 diamant, hårdhed 10 (hårdest) Et mineral med fx hårdheden 5,5 kan ridse apatit, men vil kunne ridses af feldspat. Skalaen blev opstillet i 1812 af
apatit, der brydes i såvel dagbrud som underjordiske mineskakter. Reserverne er på 2,7 mia. t med et gennemsnitsindhold af P2O5 på 17,5 vægtpct. ved en cutoff-grad på 11%. Der brydes op til 20 mio. t apatit om
apatit-malm med op til 67% jern og 15% fosfor (apatit). Der er to teorier for dannelsen af malmen: Den ældste er, at malmen er dannet ved udkrystallisation af malmmineraler i et magma (likvidmagmatisk dannelse); den nyeste er, at malmen
i form af apatit, oftest fluorapatit, CaF2, 3Ca3(PO4)2, samt varierende mængder af calciumcarbonat og -klorid tillige med forbindelser af jern, silicium og aluminium. De vigtigste produktionslande er USA, Rusland, Kina, Marokko, Jordan og Tunesien. Se apatit og fosforit.