aorta
Aorta er legemets største pulsåre, hvorigennem blodet fra venstre hjertekammer fordeles til legemet. Læs mere i Den Store Danske blodkar blodkredsløb
Aorta er legemets største pulsåre, hvorigennem blodet fra venstre hjertekammer fordeles til legemet. Læs mere i Den Store Danske blodkar blodkredsløb
aorta, hjerneblødning og hjertesvigt. Ductus arteriosus (hyppighed 10%) er det blodkar mellem aorta og lungepulsåren, som er åbent i fosterlivet. Hos nogle lukkes blodkarret ikke ved fødslen, og der passerer blod fra aorta til lungeblodkarrene, som overbelastes. Tidligt kan der
aorta, der dels kan være medfødt forsnævring (se medfødte hjertesygdomme), dels senere opståede sygdomme som aneurismer, læsioner ved skud- og stiksår eller læsioner ved delvis overrivning af aorta som følge af trafikulykker eller fald fra større højder. Operation for forsnævring
aorta) og kranspulsåren på den anden side af det forsnævrede sted. Desuden kan der skaffes blod fra pulsårerne i naboområder, fx arteria mammaria på brystvæggens inderside eller arteria gastroepiploica ved mavesækken. Arterien frilægges og forbindes med kranspulsåren på den anden
aorta, som via et antal gællebuearterier leder hele blodmængden til gællernes kapillærnet. Efter iltning fortsætter blodet bagud igennem en rygliggende (dorsal) aorta, hvis grene fordeler blodet til hele organismen. Fiskenes gællekapillærer er således indskudt i serie med de øvrige vævs
Endaortitis, (af gr. endon inden i + aorte (lat. aorta) + -itis), betændelse i aortas indre væg.
aorta, gennem aortaklappen, der er sammensat af tre poseklapper, ganske som i pulmonalklappen. Hjertemuskulaturen Hjertets muskelceller har store bygningsmæssige ligheder med skeletmuskelceller (se muskel), men adskiller sig markant herfra, ved at alle hjertemuskelcellerne er indbyrdes forbundne med gap-junctions (se
aorta, i brysthulen og i bughulen samt hjerneblodkarrene. Et aneurisme kan enten pose sig sækformet ud eller være mere langstrakt, tenformet udbredt. Når aneurismevæggen omfatter alle en pulsårevægs tre lag, taler man om et sandt aneurisme i modsætning til et
aorta, som hos mennesket når en diameter på ca. 2,5 cm og en vægtykkelse på knap 2 mm, kaldes elastiske arterier, fordi de i det midterste lag i karvæggen, tunica media, danner talrige koncentriske lameller af proteinet elastin, som
aorta (dvs. uden om lungerne) gennem et specielt kar, ductus arteriosus, der indmunder i aorta efter afgangen af pulsårerne til hoved og arme. Blodet fra lungepulsåren er ilt- og næringsfattigt, og opblandingen af dette blod i aortablodet medfører, at kroppens