antimilitarisme
Antimilitarisme er en holdning, der vender sig imod, at der findes militær, at det har indflydelse i samfundet, og imod forherligelse af militære dyder (se militarisme).
Antimilitarisme er en holdning, der vender sig imod, at der findes militær, at det har indflydelse i samfundet, og imod forherligelse af militære dyder (se militarisme).
antimilitarisme og en høj grad af politisk deltagelse fra befolkningens side førte til utallige borgerkrigslignende konflikter mellem konservative og liberale grupperinger i årene 1839-1903. De liberale, som hentede deres idéer fra franske og britiske tænkere, repræsenterede moderniteten; de konservative
antimilitarisme blev derfor et vigtigt politisk standpunkt fra start. Radikale Venstre vil ifølge sit principprogram fra 1997 fortsat arbejde for nedrustning og imod militarisme. Radikale Venstre arbejdede fra begyndelsen også for udvidelse af valgretten, og folkestyrets velbefindende er fortsat ét
fred og antimilitarisme, ligesom han sammen med Michel Chevalier var arkitekten bag frihandelstraktaten mellem Storbritannien og Frankrig i 1860. Som teoretiker var Cobden ikke original, men han fik som agitator og praktisk politiker stor gennemslagskraft på tværs af traditionelle partiskel.
antimilitarisme, verdensfred, musik og eksistentiel, ofte østligt inspireret filosofi. Borgerrettighedsbevægelsen og bevægelsen mod atomoprustning I USA tog ungdomsoprøret først form i Borgerrettighedsbevægelsen mod racediskrimination i Sydstaterne, og i Europa var bevægelsen imod atomoprustning forløber for oprøret. Begge steder var folke
danne skel mellem tiden før og efter 1864. Det Radikale Venstre dannedes i 1905 i høj grad på arven fra Hørup, og hans antimilitarisme rakte langt ind i 1900-tallets danske politik. Læs mere i Den Store Danske Venstre Morgenbladet
(Dansk Biografisk Leksikon)
antimilitarismes fader. Sønnen Thorkild Rovsing udsendte siden en bog om sin far som han rammende karakteriserede ved hjælp af titlen på en af faderens artikler: "Af det stik-modsattes filosofi". R. fik betydning som den der formulerede nogle grundsætninger i
(Dansk Biografisk Leksikon)
antimilitarisme, brandesianisme og folkelig grundtvigianisme i samarbejde, kulturelt frisind, foragt for nedarvede privilegier, ønsker om økonomiske og sociale reformer og klare skranker for en konstitutionel konges udfoldelse, var meget forskellig fra hvad Christian var opvokset i og uddannet til. Han
(Dansk Biografisk Leksikon)
Antimilitarisme, georgeisme, folkeligt frisind og grundtvigsk skole- og kirkesyn var hjemmets holdning. – A. gik i Rynkeby friskole og tog præliminæreksamen fra Nørregades friskole i Odense 1938. Efter et års ophold i England var hun på Askov højskole 1939–40 og
(Dansk Biografisk Leksikon)
antimilitarismen de første år havde været ungdomsbevægelsens fanemærke, agitationen for forbedrede lærlingeforhold og fremhævede stærkt betydningen af et systematisk oplysningsarbejde blandt arbejderungdommen. 1908 blev han svend, flyttede 1910 til Kbh. og arbejdede ved faget til 1924. Han tog livlig del