antændelsestemperatur
er den temperatur, hvortil et stof skal opvarmes for at bryde i brand i atmosfærisk luft.
er den temperatur, hvortil et stof skal opvarmes for at bryde i brand i atmosfærisk luft.
antændelsestemperatur, for at reaktionen mellem ilt og brændsel kan komme i gang. Derefter stiger temperaturen til forbrændingstemperaturen. Disse temperaturer afhænger af brændslets art og dets overflade. Visse stoffer — selv jern — kan findeles så meget, at antændelsestemperaturen bliver lavere end stuetemperatur
antændelsestemperaturen; denne form for brandslukning sker med vand. For at opnå den størst mulige kølevirkning skal vandet anvendes på en sådan måde, at størstedelen fordamper. Dette opnås ved at anvende en spredt stråle. En særlig form for brandslukning er tågeslukning
syntetisk fremstilling af ætanol og fremstilles i øvrigt ved dehydratisering af ætanol, enten i en katalytisk gasfasereaktion eller ved reaktion med koncentreret svovlsyre. Stoffet har lavt flammepunkt og lav antændelsestemperatur, og dets produktion og anvendelse indebærer betydelig brand- og eksplosionsfare.
Flammepunkt, den laveste temperatur, hvorved en brændbar væske afgiver antændelige dampe. For at en antændelse kan finde sted, skal dampene opvarmes til antændelsestemperaturen. Eksempler på flammepunkter: benzin −24 °C, petroleum 40 °C, fyringsolie 75 °C og sprit 12 °C.
antændelsestemperaturen. Således antændes fx en tændstik ved, at den gnides mod tændstikæskens side, hvorved gnidningsvarmen opvarmer svovlet til antænding. På tilsvarende måde skal fusionsbrændstoffet opvarmes til antændingstemperaturen på ca. 100 mio. °C ved varme tilført udefra. Fusionsforskningens hovedopgave er derfor
antændelsestemperaturen nås. Selvantændelse i lagre af brunkul og stenkul har tidligere været et stort problem, navnlig i skibe. Disse brændsler indeholder organiske stoffer, som let iltes og derfor kan starte opvarmningen. Selvantændelse i hø kan skyldes mikrobiologiske processer (gæring). Nogle
antændelsestemperaturen ved forbrænding af en gas, som regel acetylen, i oxygen. Skæringen kan foregå manuelt med en håndholdt brænder eller automatisk med en eller flere maskinbrændere. Brændgas og oxygen tilføres fra trykflasker med reduktionsventiler. Forvarmegasserne blandes ofte i lavtryksbrændere ved