anslået tilstand
Anslået tilstand, exciteret tilstand, i fysik og kemi et energiniveau for fx et atom eller en atomkerne, som er over det laveste, grundtilstanden.
Anslået tilstand, exciteret tilstand, i fysik og kemi et energiniveau for fx et atom eller en atomkerne, som er over det laveste, grundtilstanden.
tilstand er det umuligt at forudsige, hvor på bølgetoppene eller i bølgedalene elektronen befinder sig. Efter samme princip kan man ikke på forhånd bestemme det præcise tidspunkt for udsendelsen af et lyskvant fra en given anslået tilstand eller med hvilken
tilstand, anslået tilstand, en tilstand af et system med højere energi end den energetisk lavest mulige tilstand. Ifølge kvantemekanikken kan et atom, molekyle eller fast stof kun have ganske bestemte diskrete energier. Tilstanden med den laveste energi kaldes grundtilstanden; de
tilstand, atomet befinder sig i, og en højere energitilstand, kan atomet absorbere strålingen. Befinder atomet sig i en anslået tilstand, kan vekselvirkningen med et strålingsfelt, hvis frekvens er bestemt af energiforskellen mellem den anslåede og en lavere beliggende energitilstand, medføre
anslået tilstand. I løbet af en kernefysisk set lang tid på ca. 10-14 s henfalder den ved gammastråling (γ) til den radioaktive isotop 60Co; neutronen er indfanget. Teorien om compoundkernens dannelse og henfald blev fremsat i 1936 af Niels
anslået tilstand til en tilstand med lavere energi, som i visse tilfælde kan være atomets eller kernens grundtilstand. Den udsendte stråling kan for atomets vedkommende være beta-stråling (gennem den såkaldte Auger-effekt) eller elektromagnetisk stråling, typisk synligt lys eller
anslåede tilstande. Hver tilstand har en bestemt anslagsenergi, et bestemt spin og en bestemt paritet, som alle må bestemmes eksperimentelt. Det sker dels ved kernespektroskopi af radioaktive henfald, dels ved undersøgelse af bl.a. kernereaktioners energiforhold, vinkelfordelinger og polarisationsegenskaber. Spektret af
anslået til en tilstand med et meget stort hovedkvantetal. Specielt Rydbergatomer af alkalimetallerne kan opfattes som en "ionkerne" med en elektron i en bane langt fra kernen i lighed med hydrogenatomet. Atomspektret fra Rydbergatomer indeholder lange såkaldte Rydbergserier svarende til
anslåede tilstande. Det gælder fx koblingen mellem elektronernes spin-angulære momenter, der bevirker, at det totale moment for grundtilstanden er S = 0 (singlet tilstand), mens det for anslåede tilstande kan antage værdierne S = 1 (triplet tilstande) og S = 0. Som
tilstand af et system (atom, molekyle, fast stof), som har lavest mulig energi. Ifølge kvantemekanikken kræves der et kvantespring, dvs. en ændring i mindst ét kvantetal, med en dertil hørende endelig energiændring for at anslå systemet til en exciteret tilstand