anoreksi
Anoreksi, appetitløshed, se appetit og spiseforstyrrelser.
Anoreksi, appetitløshed, se appetit og spiseforstyrrelser.
anoreksi), hvorved energi- og næringsstofindtagelsen bliver for lav. Næsten alle sygdomme med påvirket almentilstand ledsages af anoreksi. Visse sygdomme er desuden ledsaget af øget energiomsætning og proteinnedbrydning, som også bidrager til underernæring. Ekstrem afmagring (kakeksi), som skyldes en kombination af
anoreksi) med risiko for utilstrækkelig fødeindtagelse. Anoreksien kan bl.a. skyldes ændret smagsoplevelse, kvalme, direkte påvirkning af mave-tarm-kanalen (maveinfektion, kræft m.m.) og ophobning af giftige stoffer frigjort fra mikroorganismer, hvide blodlegemer (leukocytter), svulstvæv m.m. Dertil kommer, at der ved
Anorektiker er et græsk ord for person, som lider af anoreksi.
Anorektisk betyder ‘som vedrører anoreksi’.
anoreksi) er nedsat eller manglende lyst til at indtage føde. Der er glidende overgang mellem appetitløshed, madlede og kvalme. Appetitløshed optræder ofte forbigående under almindelige febersygdomme, men kan også skyldes lidelser i mave-tarm-kanalen og alvorligere sygdomme, fx leverbetændelse
anoreksi (Lille menneske, 1982) og pigesocialisering (de delvis selvbiografiske Giv mig solen (1986) og Og alt hans væsen (1988)) belyses med en pågående tæt indre synsvinkel. I digtsamlingen Cellen (1986) er det den voksne kvindes utilpashed og krise, der dokumenteres
anoreksi har høje koncentrationer af ghrelin i blodet. Efter fedmekirurgi er plasma-niveauerne lave, hvilket kan bidrage til operationernes hæmmende effekt på fødeindtagelsen. Ghrelin stimulerer også frigørelsen af væksthormon, men dette anses for at være en sekundær egenskab i forhold
anoreksi, hvilket Glück selv tilskrev enten sin storesøsters død eller hendes eget forsøg på at løsrive sig fra sin mors kontrol. Efterfølgende blev mental sundhed et livslangt litterært tema for hende. Vigtige værker og tematikker Allerede som helt ung begyndte
(Danmarkshistorien)
anoreksi og bulimi og piskesmæld, og man måtte endda diagnosticere helt nye lidelser som fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom. Deres fællestræk var, at man ikke kunne finde fysiske årsager til deres opståen, selvom de var kropsligt invaliderende. Det fik mange psykiatere