anhydrid
Anhydrid, (gr. an- + hydrid), et stof, som er dannet ved at et hydrat berøves sit vand.
Anhydrid, (gr. an- + hydrid), et stof, som er dannet ved at et hydrat berøves sit vand.
Anhydrider er forbindelser, der fremkommer ved fraspaltning af vand fra andre forbindelser. Visse anhydrider kan dog ikke dannes direkte ved vandfraspaltning, men må fremstilles ad omveje. Den modsatte proces, reaktionen mellem anhydrider og vand (hydrolyse), forløber derimod som regel villigt
Baseanhydrider, kemiske forbindelser afledt af baser ved fraspaltning af vand. Når baseanhydrider reagerer med vand, gendannes baserne. Oxiderne af alkalimetallerne og metallerne magnesium og calcium er typiske baseanhydrider. Se også anhydrider.
anhydrider, herunder især syreanhydrider, der ved hydrolyse omdannes til de tilsvarende syrer. I den organiske kemi er hydrolyse af fx estere også vigtig; de spaltes herved til syrer og alkoholer. Udført under basiske (alkaliske) omstændigheder kaldes denne proces en forsæbning
anhydrid af kreatin. Kreatinin er et omdannelsesprodukt af kreatin og udskilles fra blodet til urinen via nyrerne. Idet kreatinindannelsen er jævn, kan kreatininkoncentrationen i blodet anvendes som et mål for nyrernes funktion, idet stoffet ophobes ved nedsat nyrefunktion. I nyrefysiologien
er et anhydrid dannet af to mælkesyremolekyler ved indbyrdes forestring. Det er en ringformet forbindelse med dioxanskelet. Læs mere i Den Store Danske mælkesyre
anhydrid af kiselsyre, Si(OH)4. Ved sammensmeltning af SiO2 og fx soda dannes natriumsilikat, Na4SiO4, der kan opløses i vand. Fra en sådan opløsning udfældes en kiselsyregel, der ved tørring danner en fast silicagel, der bl.a. anvendes som tørremiddel