angina
Angina, (af lat. angor kval, beklemthed), halsbetændelse.
Angina, (af lat. angor kval, beklemthed), halsbetændelse.
angina pectoris) og karakteristiske forandringer ved elektrokardiografi. Smerterne og forandringerne i elektrokardiogrammet forsvinder, og hjertemuskulaturens funktion normaliseres nogle minutter efter, at den fysiske anstrengelse er bragt til ophør. En sådan tilstand kaldes for stabil angina pectoris. Anfaldene udløses i reglen
Angina tonsillaris, (lat. egl. 'indsnævring' forårsaget af tonsillerne 'mandlerne'), tonsillitis acuta, halsbetændelse, i daglig tale ofte betegnet angina, halsbetændelse forårsaget af streptokokbakterier eller forskellige virus. Streptokokangina kan være ledsaget af et fintprikket hududslet (skarlagensfeber). Se også halsbetændelse.
angina pectoris samt ved blodtryksforhøjelse. Calcium-blokkerne kan pga. forskelle i virkning og kemisk opbygning inddeles i tre grupper: I gruppe 1 findes verapamil, der har en kraftigere virkning på hjertet end på blodkarrene. Verapamil kan forebygge angina pectoris, fordi
angina pectoris og hjertekransåreforkalkning. I hvile, hvor angina pectoris-patienten er smertefri, viser EKG ofte intet unormalt. Kørsel på kondicykel med stigende belastning udløser imidlertid EKG-ændringer i form af en forsænkning af ST-stykket. Ændringerne indtræder lidt før eller
Pseudoangina, (gr. pseudo- + lat. angina), angina pectoris-lignende hjertetilfælde af nervøs art.
Amylnitrit kan dannes ved en reaktion mellem amylalkohol og natriumnitrit i en sur opløsning. Amylnitrit har en blodkarudvidende virkning, og det har tidligere været anvendt til behandling af hjertetilfælde (angina pectoris). Det indgår også i det afrodisiakum, som kaldes "poppers".
angina pectoris) og smerter i lægmuskulaturen ved gang. Organismen forsøger at udligne den nedsatte ilttransportkapacitet ved at øge blodgennemstrømningen. Det sker ved, at hjertet slår kraftigere og hyppigere, hvilket især ved anstrengelser kan føre til hjertebanken og åndenød. Anæmi kan
angina pectoris); behandling med betablokkere beskytter mod hjertesmerterne, ligesom behandlingen også kan anvendes ved visse hjerterytmeforstyrrelser og til forebyggelse af disse, fx efter blodprop i hjertet. Behandling med betablokkere anvendes i vid udstrækning ved blodtryksforhøjelse. Virkningsmåden herved er ikke fuldt
angina tonsillaris, betændelse i mandlerne i svælget. Ved akut halsbetændelse bliver mandlerne hævede, livligt røde og belagte med hvidgule pletter efter en inkubationstid på to til fire dage. Der kommer rødme af slimhinden i omgivelserne, og lymfeknuderne lige under det