andengradsligning
En andengradsligning er en ligning, som kan bringes på formen \[x^2+a_1x+a_0 = 0.\] Se algebraisk ligning.
En andengradsligning er en ligning, som kan bringes på formen \[x^2+a_1x+a_0 = 0.\] Se algebraisk ligning.
andengradsligning, \(a_2x^2+a_1x+a_0 = 0\), er rødderne tallene \[\frac{-a_1 \pm \sqrt{a_1^2-4a_2a_0}}{2a_2}.\] I en algebraisk ligning af tredje grad kan de tre rødder udtrykkes i en
andengradsligning i to variable \(ax^2+by^2+cxy+dx+ey+f=0\), hvor \(a,b,c,d,e,\) og \(f\) er vilkårlige konstanter, beskriver et keglesnit, som evt. kan degenerere til et punkt, en linje eller to linjer. En
andengradsligninger ved en algoritme, der ligner babyloniernes, og derefter beviser algoritmen med et geometrisk bevis i græsk stil. Denne tradition i algebraen blev videreført af bl.a. Abu-Kamil og gjort mere aritmetisk af al-Karaji. Tredjegradsligninger blev løst generelt af
andengradsligningen \(\phi^2 -\phi = 1\), hvorfor \(\phi\) er \((\sqrt{5}+1)/2=1,618\dots . \) Konstruktion af det gyldne snit En konstruktion af snittet findes i Euklids Elementer II.11 og benyttes i IV.10-11 til at konstruere en regulær femkant. Forholdet
andengradsligninger. Fra ca. 300 f.Kr. var matematik vigtig inden for jainismen, såvel praktisk og astronomisk regning som spekulation over ubegribeligt store tal (misvisende oversat som 'uendelige tal'). I samme periode låntes elementer af babylonisk, senere også græsk astronomisk matematik. Den
andengradsligninger og lineære ligninger med flere ubekendte, der løses ved en art matrixteknik. De 9 kapitler blev grundlaget for en kommentartradition og inspirerede andre værker, sammen med hvilke de udgjorde det matematiske pensum i embedsmandsuddannelsen under Sui- og Tangdynastierne; fra